Amerikansk marked for elcykler eksploderer
Hjem BÆREDYGTIGHED Amerikansk marked for elcykler eksploderer

Amerikansk marked for elcykler eksploderer

Af Redaktionen

Nu vil Cowboy, som netop er lanceret i Danmark, også være med

Cowboys elcykel, som for nylig blev lanceret i Danmark, er nu på vej til USA.

Med avanceret teknologi og et minimalistisk design uden knapper eller traditionelle kæder, ønsker Cowboy at være det sundere alternativ. Nu også i USA, hvor trafikpropper og luftforurening udgør et problem i mange storbyer. Elcyklerne sælges direkte til forbrugeren online og er nu tilgængelige på 12 markeder.

Mange byer i USA kæmper med store trafikproblemer, og det er langsomt og stressende at komme rundt. Med flere biler på vejene er der ikke udsigt til, at disse problemer med trafikpropper og luftforurening bliver mindre i fremtiden. Bevidstheden om sundheds- og miljøspørgsmål ser dog ligeledes også ud til at blive større.

“I 2020 brugte den gennemsnitlige bilist i New York City omkring 100 timer i trafikpropper på trods af en pandemi og nedlukning af samfundet. Cowboy er et alternativ for de millioner af mennesker, der ønsker at pendle og komme mere gnidningsfrit rundt i byen, opnå mere fritid og leve sundere ved at bevæge sig mere,” siger Tanguy Goretti, CTO og medstifter af Cowboy.

Cowboy er kendt for sine stilfulde elcykler, der er nemme at oplade og anvende. Brugerne får en nem og sikker tur takket være indbyggede funktioner som fx falddetektion, in-app navigation, tyveribeskyttelse og forsikring, mens den trådløse forbindelse sikrer, at cyklerne altid har den nyeste software.

Amerikansk marked for elcykler eksplodererMarkedet for elcykler i hastig vækst 

“Det amerikanske marked for elcykler oplever en enorm vækst. Markedet er mindre modent end i Europa, men vi ser mange positive indikatorer på en hastig udvikling og stor nytænkning i flere større byer, både blandt cyklister og myndigheder. Markedet for elcykler i USA forventes at vokse med 30 pct. inden 2025, og man forventer en værdi på 4 milliarder dollars til den tid. Det er derfor et logisk skridt for os, at Cowboy også skal være tilgængelig for de amerikanske brugere,” siger Tanguy Goretti.

Kun de nyeste Cowboy-modeller, Cowboy 4 og Cowboy 4 ST (step-through) uden overrør, vil blive solgt i USA. Begge modeller har et integreret beslag til brugernes smartphone på cykelstellet, så den kan oplades trådløst, mens man kører. Cyklerne er udstyret med den nyeste motorteknologi og har 50 pct. mere trækkraft for optimal støtte op ad bakke.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>