Kasperskys sikre VPN-løsning er nu også tilgængelig på Apples M1-drevne computere
Hjem SIKKERHED Kasperskys sikre VPN-løsning er nu også tilgængelig på Apples M1-drevne computere

Kasperskys sikre VPN-løsning er nu også tilgængelig på Apples M1-drevne computere

Af Redaktionen

Kasperskys sikre VPN-løsning, Kaspersky VPN Secure Connections, kan nu også fås til Apple computere, der kører på det nye kraftfulde M1-system, dvs. M1-drevne MacBook Air, 13’’ MacBook Pro og Mac mini.

Kasperskys sikre VPN-løsning er nu også tilgængelig på Apples M1-drevne computere

Brugen af VPN til sikker internetadgang er steget markant det seneste år.

Med de mange medarbejdere på hjemmekontoret er der ikke kun rykket hardware hjem i massevis, det er også blevet yderst vigtigt, at fildeling sker på et sikkert netværk.

Kaspersky har netop opgraderet deres sikre VPN-løsning, så den nu også kan bruges på Apples kraftfulde M1-system på chip (SoC), der erstatter Intels processorer, og som giver forbedret ydelse og effektivitet til Mac-brugere.

Med den nyeste opdatering af Kaspersky VPN Secure Connection kan brugere af de nyeste M1-drevne MacBook Air, 13’’ MacBook Pro og Mac mini nyde godt af bedre hastighed ved brug af VPN. Derved sikrer de, at deres online aktivitet holdes privat, når de overfører via VPN, samt at deres IP-adresse og placering holdes skjult. Premium-versionen af VPN’en tilbyder også funktionen ’Kill Switch’, der automatisk lukker al trafik fra enheden, hvis VPN-forbindelsen går tabt.

”Uanset om du opretter forbindelse til et offentligt trådløst netværk, handler online eller kommunikerer på sociale medier, er det meget vigtigt at holde private oplysninger og betalingsoplysninger sikre. For at tage hensyn til nutidens sofistikerede brugere startede vores udviklere processen med at tilpasse Kaspersky-produkter til den nye M1-arkitektur lige efter WWDC (Worldwide Developers Conference) ved hjælp af Apple Silicon Developer Transition Kit (DTK). Vi fokuserede vores indsats på at gøre denne overgang så grundig og hurtig som muligt, så vores brugere kan være blandt de første, der får adgang til det bedste indenfor ydelse, effektivitet og strømforbrug, mens de bruger Kaspersky VPN Secure Connection, ” siger Andrey Rubin, chef for Mac produktudvikling hos Kaspersky.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>