Cegal, PETRONAS og Microsoft har indgået et samarbejde om at udnytte mulighederne inden for kunstig intelligens og højtydende databehandling i Microsoft Azure.
Målet er mindre CO2-udledning fra olie- og gasproduktion.
Under Energy Asia 2023-konferencen underskrev Cegal, Microsoft og PETRONAS en strategisk samarbejdsaftale, som vil øge innovationen inden for opstrøms olie- og gasproduktion. Målet er en renere og mere bæredygtig produktion.
Virksomhederne går sammen om at etablere en Microsoft Azure High-Performance Computing (HPC) platform samt kunstig intelligens-infrastruktur. Den kraftfulde skyplatform sammen med AI danner grundlaget for at flytte en række petrotekniske applikationer til skyen og muliggør databehandling med meget høj ydelse (HPC). High-Performance Computing, skalerbarhed, sammen med brugen af kunstig intelligens (AI) og Machine Learning, vil give innovation inden for opstrøms energiproduktion, herunder energiomstilling og tiltag for at reducere kulstofudledning.
– At flytte applikationer og arbejdsbyrde til Microsoft Azure HPC og at udnytte AI vil give store resultater for PETRONAS. Den nye samarbejdsaftale er et bevis på den tillid, vi har fået fra et af verdens største energiselskaber. Den viser også, at vi lykkes med vores ambition om at opbygge et førende globalt teknologiselskab for energisektoren, siger Dagfinn Ringås, CEO i Cegal
Partnerskabet bygger på PETRONAS’ viden inden for energiproduktion, Cegals ekspertise inden for cloud-platforme, datastyring og forretningsapplikationer i energisektoren, samt de avancerede muligheder i Microsofts cloud-platform Azure.
Energieffektiv og omkostningsbesparende platform
En vigtig fordel ved den nye HPC-platform på Azure er evnen til at automatisere IT-processer og at udnytte skyens skalerbarhed, når applikationerne har brug for det til databehandling med høj ydelse. Denne måde at udnytte skyen på er både energieffektiv og omkostningsbesparende for PETRONAS. Ved at køre systemer i Azure får PETRONAS hurtigere adgang til den nyeste teknologi, som sikrer innovation og ydeevne. For at sikre den højest mulige ydeevne vil der blive brugt helt ny teknologi (Lustre filsystem) i Azure. Derudover udvikles en separat infrastruktur for kunstig intelligens, hvor PETRONAS vil være helt i front med at udnytte mulighederne i AI
– Samarbejdet skal skabe innovation og afsløre nye muligheder i værdikæden for opstrøms energiproduktion. HPC- og AI-løsningerne kan yderligere optimere energiproduktionen i andre dele af energiindustrien, siger Aadrin Azly, VP Group Technology i PETRONAS.
– Som teknologipartner for PETRONAS er vi forpligtet til at hjælpe med at accelerere innovation ved hjælp af vores AI- og HPC-løsninger, siger K Raman, CEO for Microsoft Malaysia.
PETRONAS, som er fuldt ejet af den malaysiske stat, er verdens største nationale olieselskab målt efter tilstedeværelse i antal lande. Den asiatiske energigigant har aktiviteter i over 100 lande og spiller en stor rolle inden for energitransformation og grøn omstilling i regionen. I 2025 starter selskabet sit første kulstofopsamlingsprojekt, som bliver verdens største offshore CCS-projekt (Carbon Capture and Storage).
Etableringen af den nye HPC-platform på Azure vil også kunne bruges af andre energiselskaber i regionen.