ChatGPT truer virksomheders sikkerhed – men der findes modsvar
Hjem SIKKERHED ChatGPT truer virksomheders sikkerhed – men der findes modsvar

ChatGPT truer virksomheders sikkerhed – men der findes modsvar

Af Redaktionen

En ny bølge af AI-baserede phishing-angreb står for døren med den øgede brug af chatbots som ChatGPT og andre AI-genererede tekster, da de er et stærkt og nemt værktøj til at producere troværdigt indhold.

Dog kan ny teknologi også være med til at forhindre de nye trusler online.

ChatGPT, som er udviklet af non-profit forskningsvirksomheden OpenAI, forventes at udløse en ny bølge af AI-baserede phishing-angreb. Chatbots som ChatGPT har ændret spillereglerne ved at kunne skrive velskrevne tekster på kort tid. Det har dog også ført til udviklingen af værktøjer, der kan identificere og advare mod AI-genereret indhold, og som skal inkorporeres i platforme for at modvirke phishing.

Et eksempel på en ny teknologi, der stadig er under udvikling, som skal modstå den nye bølge af angreb, er GPT-2 Output Detector. I en online demo af GPT-2 Output Detector kan brugeren indsætte en tekst i en boks og straks udregne sandsynligheden for, at teksten er skrevet af AI. Ifølge forskning fra OpenAI har værktøjet en relativt høj detektionsrate, men værktøjet skal kombineres med metadatabaserede metoder og menneskelig dømmekraft for at være mest mulig effektiv.

ChatGPT truer virksomheders sikkerhed – men der findes modsvar“Hvis OpenAI-ingeniører har haft held med at skabe en bot, der kan skrive lige så godt eller bedre end det gennemsnitlige menneske, så er det naturligt, at de også kan skabe en bot, der er bedre end det gennemsnitlige menneske til at registrere, når en tekst er blevet genereret af AI,” siger Peter Graymon, ansvarlig for Barracuda Networks i Norden.

Vandmærker kan være en løsning

En anden måde at løse problemet på er ved at vandmærke alle ChatGPT-tekster. Ifølge OpenAI-forsker, Scott Aaronson, har ingeniører allerede bygget en fungerende prototype, der vandmærker al tekst genereret af OpenAI. Det sker via det, han kalder en “kryptografisk pseudo-random funktion”. Og det er kun OpenAI, der har adgang til nøglen.

“Lige nu må vi antage, at phishing-angrebene snart vil stige i både antal og troværdighed. Mange digitale processer vil sandsynligvis skulle revurderes, fordi det nuværende niveau af tillid ikke kan opretholdes, når AI-genererede tekster og e-mails for alvor bliver et værktøj for cyberkriminelle,” siger Peter Graymon.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>