En problematisk tendens har taget form over de seneste år:
Myndighederne har i flere lande i Mellemamerika udnyttet det politiske kaos, som corona-pandemien skabte, til at indføre nye love og dekreter, der indskrænker oprindelige folks rettigheder og truer de tropiske skove.
Af Ane Hvidberg Hansen
De økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, der er fulgt i kølvandet på pandemien, har forværret de oprindelige folks situation flere steder i Mellemamerika. Her har myndigheder i nogle lande indført nye love til fordel for landbruget og de økonomiske aktører. Dette truer de demokratiske processer, oprindelige folks territoriale rettigheder og ikke mindst de i forvejen pressede tropiske skove.
Denne situation er særligt alvorlig for oprindelige folk i Mellemamerika, der allerede kæmper med udfordringer som marginalisering, fattigdom og diskrimination samt stigende trusler fra klimaforandringerne. Verdens Skove arbejder derfor for at ruste de oprindelige folk til bedre at kunne håndtere og kæmpe imod overtrædelser af deres territoriale rettigheder og for at beskytte de tropiske skove.
Ny lovgivning i Honduras strider mod internationale konventioner
Allerede tidligt i COVID-19 udbruddet implementerede myndighederne i Honduras strenge restriktioner for befolkningen. Det udfordrede landets befolkning på både frihed og økonomi. Nedlukningerne af landet resulterede i, at oprindelige folks områder blev invaderet af illegale aktører, der udnyttede nedlukningerne og manglen på kontrol i de småt befolkede landområder til at indtage jord i de oprindelige folks territorier.
Med de strenge restriktioner fulgte desuden en række dekreter, der har fået betydelige konsekvenser for landets oprindelige folk. I april 2020 blev der vedtaget et dekret, PCM 030-2020, som giver den honduranske stat bemyndigelse til at omdanne forskellige arealer til landbrugsproduktion med begrundelsen om at sikre den honduranske befolknings fødevarebehov under pandemien. Den honduranske regering har vedtaget dette dekret uden nogen form for inddragelse af de oprindelige folk, på trods af at Honduras gennem blandt andet national lovgivning, de Amerikanske Staters Erklæringer om Oprindelige Folks Rettigheder og ILO-konventionen nr. 169 er forpligtet til at inddrage de oprindelige folk i beslutninger, der vedrører deres territorier.
Oprindelige folk i Panama risikerer at miste land
I Panama har myndighederne også udnyttet pandemien til at vedtage den såkaldte lov 442, der tillader en større industrialisering af landbruget i landet. Loven giver den panamanske stat ret til at bruge ikke-udnyttede territorier til udvidelse af landbrugsindustrien og mulighed for at råde over jorde, der ikke er direkte i brug. Loven gavner således de allerede stærke økonomiske aktører på bekostning af de oprindelige folks territoriale rettigheder og den tropiske skov, der nu er i risiko for at blive ryddet.
Mange af de oprindelige folks territorier i Panama er endnu ikke officielt anerkendt af staten. Der hersker derfor en frygt blandt de oprindelige folk for, at landbrugsvirksomhederne får tildelt rettighederne til disse arealer og får lov at udforske mulighederne for at etablere landbrugsproduktion og udvinde råstoffer i territorierne. De oprindelige folks territorier har ofte et stort skovdække, der nu risikerer at blive ryddet med store konsekvenser for de oprindelige folk, der afhænger af skovene. Desuden kan denne nye lov føre til et tab af biodiversitet og skabe ændringer i det lokale klima.
Verdens Skove støtter oprindelige folk i kampen for deres territoriale rettigheder
Den globale COVID-19 pandemi har medført restriktioner og ny lovgivning, der ikke synes proportionel med sundhedskrisen. Partnere i Mellemamerika har modtaget flere henvendelser end normalt fra bekymrede folk i landsbyerne. De er bekymrede for både de sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige udfordringer og konflikter, som kan opstå som følge af restriktioner og konverteringen af skov til landbrugsjord. Dette kan også føre til oversvømmelser, jordskred og miljømæssige konsekvenser som forurening af skov og floder.
Verdens Skove støtter udviklingen af lokalt lederskab, så oprindelige folks ledere bedre kender deres rettigheder og bliver i stand til at forsvare deres territorier, skov og kultur, hvilket kræver en overholdelse af miljølovgivningen samt de oprindelige folks territoriale rettigheder. Hensigten har været at ruste lokale ledere til bedre at kunne håndtere denne slags konflikter og desuden støtte dem i at etablere dialog og relationer med beslutningstagerne.
