Danske detailkæder er bekymrede for cyberangreb
Hjem SIKKERHED Danske detailkæder er bekymrede for cyberangreb

Danske detailkæder er bekymrede for cyberangreb

Af Redaktionen

Næsten hver anden it-ansvarlige i danske detailkæder frygter at blive ramt af et cyberangreb, viser ny undersøgelse.

Flertallet forventer at skrue op for it-sikkerheden.

Fornuftigt og nødvendigt, mener Monika Juul, som er ansvarlig for detailbranchen hos leverandør af digital infrastruktur GlobalConnect.

En bølge af digitalisering er de seneste år skyllet ind over detailhandlen, ikke mindst i butikskæderne. Her kan ny teknologi bidrage til at optimere prissætning i realtid, lagerstyring, kunderejsen og designet af de fysiske butikker, som i stigende grad bevæger sig i retning af interaktive kundeoplevelser som virtual reality.

Sammen med de mange muligheder og konkurrencemæssige fordele følger dog også en øget risiko for at blive ramt af angreb fra it-kriminelle. Det gælder ikke mindst de større kæder, fordi hackerne ved, at et nedbrud her kan give store udfordringer.

Og mange it-ansvarlige i danske detailkæder frygter for, at deres forretning bliver ramt af et cyberangreb. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for fiber- og netværksvirksomheden GlobalConnect.

Danske detailkæder er bekymrede for cyberangreb

Monika Juul

Tæt på hver anden (46%) af de adspurgte it-ansvarlige er bekymrede for, at forretningen bliver ramt af et cyberangreb, og den bekymring forstår Monika Juul, som er Senior Vice President og ansvarlig for detailbranchen i GlobalConnect, godt.

”Jeg vil næsten sige, at det er sund fornuft at frygte et angreb, for truslen er jo reel mod detailhandlen, og konsekvenserne kan være betydelige. Opgaven er at skabe en veldesignet digital infrastruktur, der kan udnytte teknologiens muligheder og samtidig matche truslerne,” siger Monika Juul.

Mange vil øge sikkerheden

Selv om flertallet af it-ansvarlige i danske detailkæder frygter for angreb, mener 8 ud af 10 af de adspurgte (82%), at deres niveau af cybersikkerhed er meget højt eller tilstrækkelig højt.

Alligevel har en stor del af de danske detailkæder planer om at skrue yderligere op for sikkerheden. Næsten 6 ud af 10 (58%) forventer at investere mere i cybersikkerhed de kommende tre år sammenlignet med de foregående tre år, viser undersøgelsen, og mange mener, at it-sikkerheden er vigtigere end kundeoplevelsen i digitalisering.

Det er både fornuftigt og nødvendigt, mener Monika Juul, for de nye digitale muligheder øger truslen og sårbarheden.

”Alt tyder på, at den fysiske butik fortsat er meget relevant, men der er brug for digital fornyelse med fokus på at skabe inspirerende og sammenhængende kundeoplevelser. Det er i stigende grad et konkurrenceparameter, men den voksende kompleksitet øger også sårbarheden over for cyberangreb,” siger hun.

GlobalConnect leverer sammenhængende end-to-end-netværksløsninger til en række detailkæder. Det gælder bl.a. elektronikkæden Power, hvor GlobalConnect tager det fulde ansvar for alt fra fiber i jorden til hovedkontoret til netværket mellem og internt i de 220 fysiske butikker på tværs af Norden, og at sikkerhed er integreret i hele setuppet.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>