Datto ansætter Brooke Cunningham som ny Chief Marketing Officer
Hjem SIKKERHED Datto har ansat Brooke Cunningham som ny Chief Marketing Officer

Datto har ansat Brooke Cunningham som ny Chief Marketing Officer

Af Redaktionen

Tidligere Vice President hos Splunk bliver en del af Dattos ledelse.

 Datto, den førende leverandør af cloud-baserede software- og sikkerhedsløsninger, der er udviklet til servicering af Managed Service Providers (MSP’er), har ansat Brooke Cunningham som ny Chief Marketing Officer.

Brooke Cunningham har mere end 20 års erfaring inden for softwarebranchen og har tidligere haft globale ledelsesroller inden for marketing, drift og partnerprogrammer. Hun har arbejdet hos flere førende softwarevirksomheder, herunder Splunk, CA Technologies, SAP og Qlik. Hos Splunk spillede Brooke en afgørende rolle i væksten af virksomhedens omsætning fra 650 mio. dollars til mere end 2,5 mia. dollars, ved at maksimere værdien af partnerøkosystemet. Brooke Cunningham har specialiseret sig i skalering af virksomheder, i at drive partner-orienterede marketingmodeller og i at levere gode vækstresultater.

”Jeg er glad for at byde Brooke velkommen til Dattos ledelse,” udtaler Tim Weller, der er CEO for Datto og fortsætter: ”Brooke kommer med stor erfaring indenfor sikkerhedsteknologier og skalering af virksomheder på et globalt plan. Hun har guidet virksomheder gennem forskellige vækstfaser – lige fra udvidelse af produktportefølje og brand, til international vækst, modning af partnerøkosystem og operationalisering med henblik på skalering. Vi er derfor glade for de færdigheder og det lederskab, hun vil bidrage med, under Dattos fortsatte vækst.”

”Der er tre primære grunde til, at jeg har valgt at slutte mig til Datto – værdier, formål og en sammenhæng med mine styrker og min passion for partnersamarbejde,” siger Brooke Cunningham. Hun fortsætter: ”Dattos kerneværdier, forretningstilgang til partnere og deres engagement med MSP’erne og kanalen, flugter med de tanker og mål, der har formet min karriere.

Datto ansætter Brooke Cunningham som ny Chief Marketing Officer

Brooke Cunningham

Datto er klar til at accelerere deres vækst, og jeg ser frem til at hjælpe marketingteamet og vores værdsatte MSP-partnere, til at være en vigtig del af virksomhedens fortsatte succes.”

Brooke er uddannet fra Simon Fraser University med en bachelorgrad i virksomhedsadministration med fokus på både marketing og HR. Desuden er hun en del af Chief: En organisation, der er skabt til kvindelige ledere, for at styrke deres ledelsesrejse og skabe forandring fra toppen og nedad igennem organisationer.

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>