Dell Technologies lancerer tre nye bærbare pc’er i XPS-serien
Hjem DELL TECHNOLOGIES Dell Technologies lancerer tre nye bærbare pc’er i XPS-serien

Dell Technologies lancerer tre nye bærbare pc’er i XPS-serien

Af Redaktionen

De tre nye bærbare i den anerkendte Dell XPS-serie kommer i et tidløst design og med indbyggede AI-funktioner, der gør dem ideelle til ethvert behov.

Dell Technologies lancerer en udvidelse af XPS-serien med tre nye bærbare pc’er. Lanceringen byder på de helt nye Dell XPS 14 og Dell XPS 16 med skærmstørrelser på hhv. 14” og 16”. Derudover bliver XPS 13 nu også opdateret i en ny 13”-version. De tre nye bærbare pc’er sætter produktion i højsædet, alt imens de kommer med det velkendte minimalistiske design.

Dell Technologies’ nye trio
Den nye Dell XPS 16 er trioens frontløber. Og man skal ikke lade sig narre af det lette og minimalistiske ydre. For Dell XPS 16 er den hidtil mest kraftfulde bærbare pc i XPS-serien og kan håndtere selv de tungeste workloads takket være de seneste Intel Core Ultra-processorer og NVIDIA GeForce RTX GPU (op til GeForce RTX 4070 GPU). Det gør den ideel for brugere, der kører krævende apps, uanset om det er videoredigering eller at teste ny AI-software.

Dell XPS 14 forener et enkelt og let design med høj ydeevne. Kombineret med en lang batterilevetid er denne bærbare pc særlig velegnet for medarbejdere, der har hybride arbejdsdage og ofte skifter arbejdslokation. Dell XPS 14 er en letvægter – 21 % lettere end XPS 16 – men den leverer stadig en kraftfuld ydeevne til krævende opgaver. Og med valgfri NVIDIA GeForce RTX GPU (op til GeForce RTX 4050 GPU) kan man nemt redigere og afspille videoer i høj opløsning.

Både Dell XPS 16 og Dell XPS 14 er NVIDIA Studio-verificerede systemer og leverer brancheførende ydeevne til at håndtere kreative opgaver, såsom 3D-gengivelse, videoredigering og livestreaming. Derudover tilbyder begge modeller eksklusiv adgang til en række Studio AI-drevne værktøjer og forbedret stabilitet med NVIDIA Studio Drivers.

Den nye Dell XPS 13 er anerkendt for sit ikoniske design. Med en vægt på lidt over 1 kg er pc’en også den tyndeste og letteste i XPS-serien og er ideel at have med på farten. Denne opdaterede Dell XPS 13 kommer med tre nye skærmmuligheder: FHD+, QHD+ og OLED-touch for at levere en alsidig visuel oplevelse, der er ideelt til hverdagsproduktivitet. Dell XPS 13 er designet med multitasking for øje og er den perfekte følgesvend til at jonglere mellem studie, arbejde, personlige projekter og underholdning.

Den nye ledsager: AI
Den nyeste bølge af AI-innovation har sat skub i udviklingen af bærbare pc’er. Den nye XPS-trio er drevet af Intel Core Ultra-processorer og udstyret med en avanceret AI-acceleration kaldet Neutral Processing Unit (NPU). Denne banebrydende arkitektur tillader hurtige, lokale AI-beregninger direkte på enheden, hvilket resulterer i en mærkbar forbedring af systemresponsen, længere batterilevetid og en overlegen brugeroplevelse.

Med XPS-trioen åbner Dell Technologies døren for en ny æra af bærbare pc’er, der ikke blot leverer hastighed og kraft, men også integrerer AI-teknologi på en måde, der revolutionerer produktiviteten og brugeroplevelsen. Denne innovation sætter standarden for, hvad man kan forvente af moderne teknologi på en bærbar enhed.

De nye bærbare pc’er i XPS-serien kommer alle med Microsoft Copilot, så brugerne nemt kan bruge AI til at klare hverdagens opgaver nemmere, hurtigere og ubesværet. De nye pc’er kommer med en dedikeret genvejstast for hurtig adgang til Microsofts AI-værktøjer. Med de indbyggede AI-funktioner åbner de nye pc’er op for helt nye muligheder, der øger såvel kreativiteten som produktiviteten – og samtidig får brugerne bedre ydeevne og batterilevetid.

Enkelt design møder rå performance
De tre pc’er er fremstillet af CNC-bearbejdet aluminium og Gorilla Glass 3, og alle elementerne kommer i samme farvenuance. Det resulterer i et enkelt og tidløst ydre. Men selvom pc’erne er holdt i et minimalistisk design, kommer de alle med avancerede funktioner. Den øverste række af tastaturet giver f.eks. mulighed for nemt at skifte mellem medie- og funktionstaster, og touchpad’en i glas giver haptiske reaktioner ved berøring.

Derudover kommer alle tre modeller med InfinityEdge-skærmpaneler med OLED-touchfunktioner, variable opdateringshastigheder samt høj opløsning, dybe farver og rige detaljer takket være Dolby Vision. Desuden kan pc’erne prale af en enestående lydoplevelse med fire højttalere, fordybende lyd med Dolby Atmos og 3D stereolyd fra MaxxAudio® Pro by Waves.  De er alle udstyret med det nye, intelligente FHD 1080p-webkamera, som sørger for et knivskarpt billede til videoopkald og batteriteknologien ExpressCharge, der lader pc’erne helt op til 80 % strøm på kun en time.

Bæredygtigt fokus
Dell Technologies lancerer tre nye bærbare pc’er i XPS-serienDen nye Dell XPS-trio består af det hidtil højeste niveau af bæredygtige materialer. For første gang er alle tre pc’er designet med genanvendt aluminium og lav-emissions aluminium, der er fremstillet af en vedvarende energikilde. Derudover er emballagen ved levering også produceret af 100 % genanvendt eller genbrugelige materialer. Alle pc’erne er desuden EPEAT Gold-certificerede og overholder EPEAT’s klimakriterier for at opnå EPEAT Climate+-certifikatet og har altså opfyldt industriens best practice for dekarbonisering

De nye pc’er bliver tilgængelig i farverne platin og grafit.

Pressekit kan findes her.

Pris og tilgængelighed

  • Dell XPS 13 bliver tilgængelig i løbet af det første kvartal i 2024. Pris bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Dell XPS 14 bliver tilgængelig i løbet af det første kvartal i 2024. Pris bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Dell XPS 16 bliver tilgængelig i løbet af det første kvartal i 2024. Pris bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>