EET har indgået en nordisk/baltisk samarbejdsaftale med Tineco
Hjem NYHEDER EET har indgået en nordisk/baltisk samarbejdsaftale med Tineco

EET har indgået en nordisk/baltisk samarbejdsaftale med Tineco

Af Redaktionen

EET har netop indgået en samarbejdsaftale med Tineco om salg og distribution af Tineco’s produkter på de nordiske og baltiske markeder.

Tineco udvikler innovative teknologier og intelligente elektronikprodukter til hjemmet og er særligt kendt for deres håndholdte, ledningsfrie combi gulvvaskere, som både støvsuger og vasker gulv i en og samme proces.

Tineco’s produkter er med andre ord meget mere end blot en ny håndholdt støvsuger, hvilket gør dette brand super interessant for EET.

”Har man en gang oplevet en combi gulvvasker fra Tineco, der uden problemer fx kan støvsuge både æggehvide og blomme op fra køkkenets flisegulv*, vaske det og efterlade det helt rengjort, så er man ikke i tvivl om, at man gerne vil eje sådan en i sit eget hjem”, siger Allan Friis, Sales Director Retail, EET Danmark.

EET har indgået en nordisk/baltisk samarbejdsaftale med Tineco”Da vi stødte på Tineco, blev vi med det samme begejstrede for deres unikke og overbevisende produkter. Hos EET vil vi altid gerne bringe ny teknologi til vores markeder, og det får vi i den grad mulighed for med Tineco. Vi ser samtidig Tineco som et perfekt match for EET, idet vi tidligere har haft stor succes med at introducere enheder til rengøring af gulve. Vi er derfor sikre på, at alle parter vil opleve det som en stor fordel, at vi kan bruge vores etablerede kanaler, når vi skal introducere Tineco på de nordiske og baltiske markeder”, siger Allan Friis.

Hos Tineco er man ligeledes begejstret for den nye samarbejdsaftale.

”EET har et stærkt netværk samt en stor erfaring med markedet indenfor denne kategori, hvilket gør dem til en yderst attraktiv partner for Tineco. Vi har udviklet nogle helt unikke produkter og ønsker at blive førende på det hastigt voksende marked indenfor kategorien af rengøringsenheder, der kan foretage en kombineret rengøring, hvor gulvet både støvsuges og vaskes i en og samme arbejdsgang. Med EET’s solide netværk og store erfaring tror vi på, at de kan hjælpe os med at etablere denne position i både Norden og Baltikum”, siger Marco Getz, General Manager, Tineco Germany.

Tineco, der producerer 20 millioner enheder om året, blev for alvor etableret for mere end 10 år siden og er i dag et premium brand. Udenfor Kina har Tineco været etableret i mere end 6 år, deriblandt på det amerikanske marked. I Europa har Tineco hovedsæde i Tyskland.

Tineco’s produkter vil være tilgængelige på EET’s markeder i januar 2023.

*Tineco’s combi gulvvasker er forbeholdt hårde gulve såsom flisegulve, epoxygulve, vinylgulve m.fl.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>