EU satser på nordisk klimateknologi i arbejdet mod en grønnere kultursektor
Hjem BÆREDYGTIGHED EU satser nu på nordisk klimateknologi i arbejdet mod en grønnere kultursektor

EU satser nu på nordisk klimateknologi i arbejdet mod en grønnere kultursektor

Af Redaktionen

Norske Green Producers Tool, som hjælper med at måle mængden af CO2-udledning i kultursektoren, indføres blandt andet som nyt redskab i de danske festivaler NorthSide og Tinderbox’ løbende arbejde med at skabe mere bæredygtige festivaler.

Klimaværktøjet Green Producers Tool skal bidrage til, at kultursektoren når målene i Parisaftalen om at nedsætte det samlede CO2-udslip med mindst 55% inden 2030.

Redskabet har været under udvikling siden januar 2021 i et samarbejde mellem filmselskabet Babusjka AS, Den Norske Opera & Ballet, Strix, festivalen Øya, Hovedorganisationen Virke, Innocode, CICERO – Center for Klimaforskning og Norges Forskningsråd.

Nu kan projektet – takket være en millionindsprøjtning fra EU’s Creative Europe Programme – implementeres på det nordiske marked, hvilket betyder, at Green Producers Tool åbner et kontor i København og starter et samarbejde med festivalerne Tinderbox og NorthSide samt Nordisk Film Production i Norge, Sverige og Danmark.

I DTD Group, som arrangerer både NorthSide og Tinderbox, giver Green Producers Tool nu mulighed for at få en live dag-til-dag indsigt i hvad de valg, der træffes på festivalerne, har af betydning for CO2-regnskabet.

Tidligere har arrangøren lavet festivalernes årlige CO2-regnskab bagudrettet baseret på tal fra allerede afholdte events, og derfor glæder man sig over det nye og mere præcise værktøj:

– Vi er stolte over at være med til at udvikle og benytte et seriøst klimaværktøj, som forhåbentligt bliver et vigtigt skridt imod nogle fælles standarder i branchen. Det nye værktøj kan ikke bare give os overblik, men også hjælpe med at sætte vores klimatiltag i system og i sidste ende hjælpe os med at træffe bedre beslutninger, siger Martin Thim – bæredygtighedsansvarlig i DTD Group, som allerede fra slutningen af september vil begynde at bruge Green Producers Tool.

I Nordisk Film Production vækker det nye værktøj også glæde:

– Nordisk Film Production er meget stolte af at være en del af dette projekt. Vi har fulgt udviklingen af Green Producers Tool tæt. Redskabet er mere end en klimakalkulator. Det giver både overblik og grundlag for at kunne træffe flere gode klimavalg. At vi nu selv er en del af projektet giver os mulighed for at bidrage til arbejdet med at sikre en god tilpasning til det nordiske marked, siger producent i Nordisk Film Production (NO), Vibeke Ringen.

Behovet for et bedre overblik over kulturproduktioners klimaaftryk underbygges både af EU og af CICERO:

– Når aktører i forskellige dele af kultursektoren nu kan kortlægge sine udslip, får de også kendskab til, hvordan de kan reduceres. Samarbejdet åbner op for at dele erfaringer på tværs. Kultursektoren når ud til mange, og vi håber på, at flere i samfundet kan blive inspireret til at skabe forandringer gennem deres arbejde, udtaler Borgar Aamaas, seniorforsker ved CICERO.

– The project proposes an innovative tool that responds in a relevant way to a real market need. With clear objectives and performance indicators, the project is particularly relevant in that it proposes a solution applicable to different sectors and conceived through cooperation among them, lyder det fra European Education and Culture Executive Agency som står for tildelingen af EU.

EU satser på nordisk klimateknologi i arbejdet mod en grønnere kultursektor

Den 28. september 2022 lanceres første version af Green Producers Tool. Alle som ønsker at måle sin produktions udledning og bidrage til reduktionen af kultursektorens klimaaftryk kan blive medlem i Green Producers Club og derved få tilgang til værktøjet.

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>