Fairphone går efter en 100 procent reduktion af drivhusgasser i 2045
Hjem BÆREDYGTIGHED Fairphone går efter en 100 procent reduktion af drivhusgasser i 2045

Fairphone går efter en 100 procent reduktion af drivhusgasser i 2045

Af Redaktionen

Den socialøkonomiske og greentech-fokuserede smartphone-producent, Fairphone, går efter en 100 procent reduktion af drivhusgasser i 2045 – og går igen forrest, så andre smartphone-producenter kan blive inspirerede.

Fairphone, den hollandske, socialøkonomiske smartphone-producent bag den bæredygtige og reparationsvenlige smartphone af samme navn, har nu sat sig som mål at nå ”Net Zero” i 2045 (med 2022 som udgangspunkt).

Net Zero bliver anset som det højst opnåelige, hvad angår klimahandlinger i virksomhedsregi, og går længere end det tidligere benyttede ”CO2 Neutral-begreb.” Net Zero betyder, at virksomheder reducerer alle deres udledninger, herunder drivhusgasser, fordelt over hele deres forsyningskæde for at reducere virksomhedens miljømæssige påvirkning. Standarden er udarbejdet af Science Based Targets Initiative (SBTi), som FN blandt andet er en del af.

Mere ambitiøs end standarden dikterer

Fairphone sigter efter – hvilket er mere ambitiøst end hvad Net Zero-standarden fortaler – at nå Net Zero i 2045 og dermed reducere sit drivhusudledninger på alle niveauer (opdeles i forskellige ”scopes”):

  • Scope 1 er egenproduktion
  • Scope 2 er varme, el og lignende forbrug
  • Scope 3 er virksomhedens forsyningskæde, indkøbte varer og så videre.

Fairphone går efter en 100 procent reduktion af drivhusgasser i 2045Da Fairphone ikke har egne fabrikker, men får produceret sine Fairphone-smartphones hos en leverandør, ligger over 98 procent af deres udledning i Scope 3 – altså indirekte udledninger. Hvilket også er det sværeste område at adressere.

Målet er, at 100 procent af Fairphone’s Tier 1-leverandører har tilpasset sig SBT-KPI’er (reduktion af udledninger) på deres Scope 1, 2 og 3 i 2025, og at 30 procent af Tier 2-leverandører gør det samme i 2030.

Forsyningskæden skal med

“Hos Fairphone ønsker vi at motivere elektronikindustrien til at handle mere ansvarligt ved at vise dem, at det er muligt at producere telefoner, der er mere fair for dem, der samler dem, og er bedre for miljøet. Ud over vores brancheførende eksempel på langtidsholdbart design til at nedbringe vores produkters CO2-fodaftryk, har vi nu også sat ambitiøse CO2-reduktionsmål for vores samlede forretning i overensstemmelse med Paris-aftalens 1,5 graders forløb. Ud over vores scope 1 & 2-mål, som er baseret på og godkendt af SBTi for virksomheder af vores størrelse, og som kun adresserer 2% af vores CO2-emissioner – har vi sat os en langt højere ambition om at nå Net Zero for alle scopes (inklusive de andre 98 % af vores CO2-emissioner!) inden 2045,” siger Monique Lempers, Fairphones Impact Innovation Director, og tilføjer:

“Ikke alene er scope 3 den største del af vores CO2-udledning, det er også den sværeste at tackle, da det meste kommer fra vores leverandørers præstationer, som vi har begrænset gearing. Men vi ønsker at påtage os den udfordring, da vi hos Fairphone er forpligtet til at være en del af løsningen.”

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>