Første af sin slags i verden: Nyt værktøj skal gøre virksomheder mere bæredygtige
Hjem BÆREDYGTIGHED Første af sin slags i verden: Nyt værktøj skal gøre virksomheder mere bæredygtige

Første af sin slags i verden: Nyt værktøj skal gøre virksomheder mere bæredygtige

Af Redaktionen

Den førende digitale markedsplads for genanvendt elektronik, Refurbed, lancerer nu en regnemodel, som frigiver klimadata for hele 10.000 velkendte elektronikprodukter.

Det skal bane vejen for virksomheders cirkularitet, transparens og enklere ESG-rapportering.

Nu offentliggør Refurbed, som den første markedsplads i verden, en ny regnemodel for bæredygtig elektronik. Modellen er udviklet i tæt samarbejde med det anerkendte forskningsinstitut Fraunhofer og har netop fået sin debut i en omfattende rapport.

Med det intelligente værktøj har Refurbed og Fraunhofer udregnet data om CO2-udledning, vandforbrug og e-affald for 10.000 elektronikprodukter som fx smartphones, computere og tablets. Det skal hjælpe virksomheder med at forstå og formidle, hvor meget ny elektronik forurener, og hvor meget de kan spare klimaet ved at investere i genanvendt elektronik i stedet.

”Elektronik er en af de allerstørste klimasyndere. Så vi håber, at regnemodellen og det kæmpestore datasæt præger virksomheder mod mere bæredygtig adfærd. Klimaet har akut brug for, at virksomheder skaber gennemsigtighed i rapporteringen og over for forbrugerne, men også selv genovervejer indkøb af ny elektronik,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

Mulighed for at gå forrest
De kommende år byder på EU-lovgivning, der stiller nye og store krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det nye regneværktøj fra Fraunhofer og Refurbed kan gøre den kommende lovgivning til en mindre mundfuld.

”Vi er faktisk glade for, at EU ånder virksomheder i nakken med nye ESG-rapporteringskrav og digitale produktpas, selvom det kræver tid og ressourcer. Refurbeds’ nye værktøj giver dansk erhvervsliv mulighed for at gå forrest og letter samtidig rapporteringsprocessen. Og så er der jo ingen grund til at vente på krav fra EU, når vi både har data og regnemodellen klar,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

Den kommende EU-lovgivning betyder, at stort set alle markedsførte produkter i Europa skal have et digitalt produktpas, som giver indblik i produkters bæredygtighedsdata. Ligesom ESG skal integreres i alt fra store til små virksomheder.

Markante klimabesparelser med genanvendt elektronik
Rapporten, der baserer sig på et pilotstudie fra 2023, sammenligner CO2-udledning, vandforbrug og elektronikaffald mellem nye og renoverede elektronikprodukter.

Første af sin slags i verden: Nyt værktøj skal gøre virksomheder mere bæredygtige

Emma Jefelt

Den nye regnemodel er ISO-certificeret, tager højde for hele produktets livscyklus og afslører, at der er endnu større klimagevinster ved genanvendt elektronik end hidtil antaget.

Klimabesparelserne varierer på tværs af modeller og produktkategorier. Her er et udsnit af klimabesparelserne for de mest udbredte produkter sammenlignet med fabriksnye modeller.

iPhone 12

  • CO2-besparelse: 82 procent
  • Vandbesparelse: 88 procent
  • E-affald: 76 procent

Macbook Pro

  • CO2-besparelse: 73 procent
  • Vandbesparelse: 75 procent
  • E-affald: 89 procent

iPad Pro 6

  • CO2-besparelse: 82 procent
  • Vandbesparelse: 92 procent
  • E-affald: 97 procent

Læs rapporten og se klimaaftrykket på de 10.000 elektroniske produkter her

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>