GlobalConnect giver 76.000 husstande adgang til YouSees produkter
Hjem TELEKOMMUNIKATION GlobalConnect giver 76.000 husstande adgang til YouSees produkter

GlobalConnect giver 76.000 husstande adgang til YouSees produkter

Af Redaktionen

Tusindvis af husstande i landets største byer og i Nordsjælland kan nu også vælge YouSee som udbyder, når de bestiller en fiberforbindelse fra GlobalConnect.

Beboere i Nordsjælland og en række af landets største byer får fremover endnu en internetudbyder at vælge fra, når de vil have en lynhurtig internetforbindelse.

En samarbejdsaftale mellem GlobalConnect, hvis netværk transporterer over halvdelen af Nordens datatrafik, og YouSee betyder nemlig, at godt 76.000 husstande med adgang GlobalConnects netværk nu kan vælge YouSees produkter som mobil, tv og internet.

GlobalConnect giver 76.000 husstande adgang til YouSees produkter

Peter Bredgaard

“Vi er glade for at have YouSee ombord som udbyder på vores fibernetværk. Rigtig mange husstande har været tilfredse YouSee-kunder i mange år, og nu har de endelig muligheden for at få leveret YouSees produkter på GlobalConnects hurtige, stabile og fremtidssikrede fibernetværk. Vi er sikre på, at mange kunder kommer til at vælge YouSee,” siger Peter Bredgaard, Vice President i GlobalConnect B2C Danmark, som udbygger fibernet til private husstande i Danmark.

Fiber er ideelt til den moderne familie
Ud af de 76.000 husstande, der nu kan vælge YouSee, har knap 60 procent en aktiv fiberforbindelse. For de resterende 40 procent gælder det, at de har mulighed for at få installeret fiber med en hastighed på op til 1000 Mbit/s.

Den høje hastighed og fiberforbindelsens stabilitet gør, at man oplever færre afbrydelser og udfald, når man streamer, holder videomøder eller har mange enheder koblet på internettet.

“Lynhurtigt internet og adgang til den bedste underholdning er i dag en hjørnesten i de fleste danske hjem, og derfor er vi rigtig glade for nu at kunne tilbyde YouSees markedsledende produkter på GlobalConnects netværk. Dermed sikrer vi, at adgang til internet og underholdning kan leveres hurtigt og stabilt til de mere end 76.000 danske husstande, der nu kan blive en del af YouSee-familien,“ siger Christian Morgan, CEO i YouSee.

De fleste af de husstande, der nu får adgang til YouSees produkter, ligger i Nordsjælland og Hovedstadsområdet. Men det kommer også til at gælde husstande i resten af landet, fx Aarhus, Kolding, Odense og Lemvig.

Beboere kan se, om de kan få adgang til fibernet her: https://privat.globalconnect.dk/

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>