Mikkel Drucker og Annbritt Andersen, Guardsix
Hjem SIKKERHEDGuardsix henter topprofil fra den globale tech-industri til at lede europæisk cybersikkerheds-offensiv

Guardsix henter topprofil fra den globale tech-industri til at lede europæisk cybersikkerheds-offensiv

Af Redaktionen

Som led i en ambitiøs vækststrategi udnævner cybersikkerhedsvirksomheden Guardsix (tidligere Logpoint) Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO).

Med erfaring fra topposter i tech-giganter som Microsoft og Lenovo skal hun accelerere Guardsix’ position som det stærke europæiske alternativ til de globale spillere.

I en tid præget af geopolitiske spændinger og skærpet regulering er beskyttelse af kritisk digital infrastruktur vigtigere end nogensinde, ligesom fokus på europæisk digital suverænitet er på et historisk højdepunkt. Det kræver betroede sikkerhedsløsninger, der giver organisationer fuld kontrol over deres egne data og digitale fundament.

På den baggrund ansætter danske Guardsix nu Annbritt Andersen i rollen som Global Chief Revenue Officer med ansvar for at geare organisationen til en markant skalering i Europa.

Hun medbringer en tung international ballast fra toppen af teknologiindustrien, hvor hun har stået i spidsen for kommercielle organisationer på tværs af mere end 100 lande.

“Vi befinder os i en geopolitisk æra, hvor digital infrastruktur og cybersikkerhed er blevet en central del af både økonomisk robusthed og national sikkerhed. Cybersikkerhed er ikke længere blot et teknologispørgsmål. Det er et strategisk ledelsesansvar og en forudsætning for, at både samfund og virksomheder kan eksistere og operere sikkert i en digital verden,” siger Annbritt Andersen.

Hos Guardsix får hun ansvaret for den globale kommercielle strategi med særligt fokus på sektorer og markeder, hvor digital suverænitet og cyberrobusthed er afgørende.

Mikkel Drucker og Annbritt Andersen, Guardsix

Mikkel Drucker, CEO i Guardsix och Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO)

Et opgør med afhængigheden af globale tech-giganter

For Guardsix handler det ikke om vækst for vækstens skyld, men om samfundsmæssig effekt. Ved at levere et lokalt forankret alternativ til de globale platforme ønsker virksomheden at styrke europæiske teknologikompetencer, skabe arbejdspladser og øge trygheden for både samfund og virksomheder.

Et nyligt navneskifte fra Logpoint til Guardsix markerer netop dette fokus:

”Europa skal kunne stå på egne ben og være mindre afhængige af de store globale spillere. Vi skal skalere gennem stærke partnerskaber og udnytte momentum til at hjælpe endnu flere samfundskritiske virksomheder på tværs af Europa. Annbritt har det drive og den erfaring, der skal til for at udfordre de største spillere på markedet. Cybersikkerhed skabes aldrig kun af teknologi, det skabes af mennesker, og Annbritt leder med både mod, håb og passion på en måde, der vil sætte aftryk både i Guardsix og hos vores kunder,” siger Mikkel Drucker, CEO i Guardsix.

Mission- og samfundskritisk cybersikkerhed

Annbritt Andersen ser selv frem til at bruge sin globale erfaring til at opbygge en stærk europæisk modvægt:

”Europæiske organisationer efterspørger i stigende grad lokalt forankrede sikkerhedsløsninger, drevet af regulering som NIS2 og et øget ønske om digital suverænitet. Jeg har arbejdet mange år i det globale økosystem hos nogle af de største amerikanske tech-virksomheder, og jeg er meget begejstret over at kunne sætte den erfaring i spil for at styrke de europæiske kompetencer inden for et område, der er blevet både mission- og samfundskritisk. Det er præcis virksomheder som Guardsix, der er brug for. De har både en meget stærk kultur og et unikt produkt, der integrerer sikkerhed direkte i kundernes egen infrastruktur, hvilket giver fuld kontrol over egne data og systemer.”

Annbritt Andersen er tiltrådt sin nye stilling som Global Chief Revenue Officer den 1. april 2026.

 

Om Guardsix

Guardsix (tidligere Logpoint) er en ledende europæisk cybersikkerhedsvirksomhed, der leverer en samlet security operations platform, som hjælper både samfundskritiske organisationer og eksterne sikkerhedspartnere med at operere under de strengeste krav til beskyttelse og compliance. Med hovedsæde i København og 300 medarbejdere er Guardsix betroet sikkerhedspartner for kunder over hele Europa og har den anerkendte SOC 2 Type II attest.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>