Cyberekspert: Hackerangreb mod DTU afspejler bredere tendens i uddannelsessektoren
Hjem SIKKERHEDCyberekspert: Hackerangreb mod DTU afspejler bredere tendens i uddannelsessektoren

Cyberekspert: Hackerangreb mod DTU afspejler bredere tendens i uddannelsessektoren

Af Redaktionen

I forbindelse med hackerangrebet mod DTU, har Balder Borup, Security Engineer Team Leader hos Check Point Software Technologies i Danmark, følgende ekspertkommentar, som I er velkomne til at benytte:

”DTU-hændelsen understreger to udviklinger, vi har set gennem længere tid.

For det første er universiteter og andre uddannelsesinstitutioner blevet nogle af hackernes foretrukne mål. De håndterer store mængder persondata og forskningsdata, og samtidig har de tusindvis af studerende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere, der skal have adgang til systemerne fra egne enheder. Det skaber en enorm angrebsflade. Vores egne data fra Check Point Research viser, at uddannelsessektoren i august måned var den mest angrebne sektor på globalt plan med et gennemsnit på 5.354 cyberangreb om ugen pr. organisation – en stigning på hele 28 pct. i forhold til året før.

Cyberekspert: Hackerangreb mod DTU afspejler bredere tendens i uddannelsessektorenFor det andet ser vi, at digitale identiteter i stigende grad bliver en vej ind i organisationerne. Hvis en angriber får kontrol over en studerendes eller medarbejders konto og rettigheder, kan aktiviteten ligne legitim brugeraktivitet og derfor være vanskeligere at opdage.

I den konkrete sag på DTU er det samtidigt værd at bemærke, at konsekvenserne ikke nødvendigvis stopper, når angrebet er inddæmmet. Hvis oplysninger som navn, CPR-nummer og kontaktinformation er lækket, kan de efterfølgende bruges til målrettet phishing og svindel. Derfor bør alle nuværende og tidligere DTU-brugere være ekstra kritiske over for henvendelser, der kommer fra tilsyneladende troværdige afsendere, og indeholder korrekte personlige oplysninger.”

Om Check Point Software Technologies

Check Point Software Technologies (www.checkpoint.com) er en global leder inden for cybersikkerhed, der beskytter mere end 100.000 organisationer på verdensplan. Med en forebyggende tilgang og et åbent økosystem hjælper Check Point organisationer med at blokere avancerede trusler, prioritere sårbarheder og automatisere sikkerhedsprocesser på tværs af komplekse it-miljøer. Den samlede arkitektur forenkler beskyttelsen på tværs af hybride netværk, multicloudmiljøer, digitale arbejdspladser og AI-systemer. Ved at tage udgangspunkt i fire strategiske søjler Hybrid Mesh Network Security, Workspace Security, Exposure Management og AI Security leverer Check Point konsistent beskyttelse og synlighed på tværs af it-miljøer med mange leverandører.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>