[KANALPARTNER] På Connect Global har Kaseya netop lanceret Kaseya 365 og Kaseya Partner First Program.
De nye tiltag er sat i verden for at skabe gennemsigtighed og transformere betalingsmodellerne for managed service providers over hele verden.
Kaseya, den globalt førende leverandør af komplette løsninger inden for it- og sikkerhedsadministration til managed service providers (MSP’er) samt små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har netop lanceret Kaseya 365 med det formål at revolutionere MSP’ernes forretningsgange.
Kaseya 365 giver dem nemlig mulighed for at administrere, tage backup og automatisere deres kunders it-miljøer til en brøkdel af den nuværende pris. Dette vil fundamentalt ændre på, hvor meget MSP’er tjener på deres kunder og forøge deres rentabilitet straks.
”Kaseya 365 er en gamechanger, der vil forandre branchen radikalt. Vores arbejde over det seneste årti kulminerer med lanceringen af Kaseya 365, og jeg kan slet ikke vente med at se, hvordan vores kunder vil drage fordel af konceptet. Med Kaseya 365 får de MSP’er, vi samarbejder med, en betydelig økonomisk og driftsmæssig fordel over deres konkurrenter. Ud over en forventet overskudsstigning på 30-50 pct., behøver MSP’er ikke længere at basere deres valg af teknologi ud fra de forbundne omkostninger,” fortæller Fred Voccola, CEO hos Kaseya.
Kaseya 365 er en altomfattende løsning, der inkluderer fjernovervågning og -administration, antivirusbeskyttelse, Endpoint Detection and Response (EDR), Managed Detection and Response (MDR), patch-styring, gendannelse af systemer efter ransomwareangreb og sikkerhedskopiering af endpoints. I løsningen udgør 20 automatiseringer kernen i at effektivisere arbejdsgange og reducere fejl.
”Vi arbejder konstant på at opfylde vores kunders behov, men ofte er vi desværre nødt til at kassere tilbud på grund af økonomiske begrænsninger og udfordringer med at skulle håndtere en masse leverandører og prispunkter. Branchen har længe hungret efter en løsning som Kaseya 365, der kombinerer alt det, MSP’er har brug for. Kaseya 365 vil have en positiv indvirkning på vores forretning, ved at vi vil kunne tilføre vores kunder mere værdi ved at tilbyde løsninger, som de aldrig troede lå inden for deres budget. Derudover vil vi også øge vores egen rentabilitet,” siger Kevin Damghani, grundlægger og CEO hos IT Partners+.
”Med Kaseya 365 ved jeg, at jeg kommer til at øge mit overskud drastisk, samtidigt med at mine kunder får mere værdi for deres penge. Det er en ”no brainer” for mig. Ikke alene vil jeg blive den mest konkurrencedygtige MSP i mit område, men jeg får også den bedste løsning til prisen,” siger Michael Goldstein, President og CEO hos Lan Infotech.
”Kaseya tilbyder altid flere integrationer, bedre funktioner til en lavere pris og fantastisk support og innovation til sine kunder. Kaseya er en af de bedste forretningspartnere, og lanceringen af Kaseya 365 er endnu et godt eksempel på, hvad man kan forvente som samarbejdspartner med Kaseya,” påpeger Tim Cronkle, CEO og grundlægger hos the 20 MSP.
Ud over lanceringen af Kaseya 365, løfter virksomheden også sløret for Partner First Pledge, der giver hidtil uset fleksibilitet og prioriterer profitabilitet og funktionalitet hos Kaseyas partnere.
De første fem initiativer inkluderer:
- Alle produkter tilbydes i hhv. et- og treårige kontrakter
Kaseya lægger vægt på at tilbyde alle løsninger gennem fleksible et- og treårige kontrakter. Mens denne mulighed altid har været tilgængelig, justeres priserne, så de stemmer mere overens med dem, der tilbydes for flerårige kontrakter. Dette tilbydes for at give partnere mere overkommelige priser og større tilpasningsmuligheder, selv ved kortsigtede forpligtelser.
- FLEXSpend
Sidste år lancerede Kaseya FLEXSpend for Backup for at imødekomme de skiftende behov inden for backuptjenester, som ofte gør det vanskeligt for MSP’er at træffe langsigtede beslutninger. Med Kaseya FLEXSpend for Backup får partnere mulighed for at vælge fra hele Kaseyas katalog af backupløsninger, så de kan eliminere risici, fremtidssikre virksomheden og skræddersy services efter kundens behov. På baggrund af den positive respons på dette initiativ udvider Kaseya nu denne form for fleksibilitet til hele porteføljen. Det betyder, at kunder kan flytte deres udgifter fra et produkt til et andet – uanset hvilken type, det drejer sig om.
- Catastrophic Client Loss Protection
For mange MSP’er kan det være katastrofalt at miste en stor kunde. Derfor giver Kaseya nu kunderne mulighed for at tilpasse og ændre kontrakter for at håndtere potentielle store kundetab. Hvis partnerne ikke har succes, så har Kaseya heller ikke, hvilket er en af grundene til, at man ønsker at støtte dem gennem vanskelige tider.
- Price Lock Guarantee
Som en del af Kaseyas forpligtelse til at levere førsteklasses løsninger til konkurrencedygtige priser kommer nu også muligheden for at låse priserne på sine løsninger fast. Det sikrer kunderne mod uforudsigelige prisstigninger, der ikke er ualmindelige hos andre softwareleverandører. Price Lock Guarantee fra Kaseya begrænser enhver prisstigning til maksimalt fem pct. foruden eventuelle prisjusteringer på grund af inflation.
- Månedlige kontrakter til Datto BCDR
Med genindførelsen af månedlige kontrakter til Datto BCDR kan partnere nu købe nye abonnementer eller forny eksisterende på månedlig basis. Det giver ikke kun mulighed for at reagere på kundernes skiftende behov, men sikrer også en stabil rentabilitet og tilpasning til det skiftende behov inden for BCDR.