KIA afslører mærkets helt nye elektriske platform på 2019 udgaven af Geneve Motor Show.
Den nye elektriske platform fra KIA, bliver præsenteret i form af et koncept designet på KIAs Europæiske design center i Frankfurt. Konceptet er en visualisering af virksomhedens ønske om at bevæge sig ind i den spændende elektrificerede fremtid.
“Bildesign handler om at indfange følelsen, som får hjertet til lige at slå lidt hurtigere – og vi mener ikke, at opgaven er anderledes bare fordi bilen er elektrisk,” siger Gregory Guillaume, Vice President of Design for Kia Motors Europe.
”Med dette koncept forestillede vi os at designe en elektrisk bil, der ikke kun besvarede forbrugernes bekymringer omkring rækkevidde, ydeevne, ladenetværk og køredynamik, men en der også giver dig gåsehud, når du kigger på den – og får hårene i nakken til at rejse sig, når du kører i den”, forklarer Guillaume. “Derfor er vores elektriske koncept designet til ikke kun at få din puls til at galopere, men også til at skildre vores holistiske og følelsesmæssige tilgang til elektrificering
KIA afslører konceptet på Geneve Motor Show den 5. marts 2019.