Lenovo hjælper norske Oceanbox med at udvide vores viden om havets hemmeligheder
Hjem LEVERANDØRLENOVO Lenovo hjælper norske Oceanbox med at udvide vores viden om havets hemmeligheder

Lenovo hjælper norske Oceanbox med at udvide vores viden om havets hemmeligheder

Af Redaktionen

Norske Oceanbox har specialiseret sig i at indsamle og simulere millioner af oceanografiske data, som kortlægger indsigter, der er afgørende for havets sundhed.

Havmodelleringselskabet bruger Lenovos HPC-infrastruktur til at drive den massive mængde af beregninger og modeller.

Verdenshavene er under pres, og behovet for at udvide vores viden om havet er vigtigere end nogensinde. Derfor er Oceanbox’s mission at lave forståelige og brugbare modeller af havet og gøre sine data og værktøjer tilgængelige for alle. Ved hjælp af Oceanbox’s platform kan virksomheder og organisationer fx køre simuleringer, der kortlægger viras bevægelse i vandet og forudsige eller endda modvirke, at forurening eller et olieudslip spreder sig i havet.

Hver enkel af Oceanbox’s årlige modeller tager to til tre uger at køre på 1000-2000 CPU-kerner og består af cirka 50 terabytes data, hvilket svarer til 15,5 millioner billeder. Oceanbox indsamler og simulerer data af havets bevægelser og kvaliteter i en opløsning helt ned på meterniveau – herunder over fx temperaturer, saltholdighed, sedimentering og havstrømme.

Med disse tunge beregningskrav indså OceanBox, at der var brug for en robust og helhedsorienteret high-performance computing (HPC)-løsning. Derfor valgte OceanBox Lenovo til at skabe en arkitektur, der hurtigt og effektivt kan køre parallelle operationer. Ved hjælp af Lenovos ThinkSystem-servere simulerer, opbevarer og analyserer Oceanbox den enorme mængde data, som det kræver at modellere havets dybder.

“Det, der driver mig, er at gøre nye opdagelser om havet og finde ud af, hvad der sker under overfladen – og med Lenovos lagrings- og administrationskapaciteter er det muligt for os konstant at afdække nye hemmeligheder fra havet,” siger Svenn Hanssen, administrerende direktør hos Oceanbox.

Hos Lenovo er man også begejstret for det nye samarbejde.

“Oceanbox er et glimrende eksempel på det ekstra gear, som supercomputere kan give os i kapløbet mod de store samfundsudfordringer, vi står overfor. I Lenovo er vi stolte over at være en del af denne løsning, og vi glæder os til at være med til at understøtte lignende muligheder i Danmark,” siger Karl Hansen, salgschef for HPC & AI, Lenovo ISG.

Lenovo hjælper norske Oceanbox med at udvide vores viden om havets hemmelighederLige nu er det især akvakulturindustrien, der bruger Oceanbox’s værktøjer til at forudsige, hvor parasitter og patogener bevæger sig hen, og forhindre dem i at forurene fisk. Det er fx særlig vigtigt for den norske lakseindustri, der er verdens største med en årlig eksportværdi på over 10 milliarder dollars. Men simuleringerne kan også vise, i hvilken retning strømme bevæger sig til gavn for blandt andet fritidsdykkere og kajakroere.

Samme data kan også sørge for, at dieseldrevne fartøjer bruger mindre brændstof ved at kende og kunne følge strømmene.

“Vores største udfordring er at sikre, at vi har tilstrækkelig infrastruktur til at modellere verdens have som helhed. Det kræver store klynger at køre og forudsige 24/7. Det skaber en enorm mængde data, der skal opbevares effektivt, da beregningerne vokser hurtigt. Lenovo-systemet er for os at se det bedste på markedet til at løfte den opgave,” siger Dr. Jonas Juselius, CTO og VP of Engineering hos Oceanbox.

Oceanbox har implementeret 16 Lenovo ThinkSystem SR645 dual-socket servere, hver udstyret med to 64-core AMD EPYC-processorer. Dertil kommer yderligere to SR645-noder i samme konfiguration, som er tilsluttet Lenovo-diskopbevaringsenheder, så de understøtter de liveberegninger, der er afgørende for kunder, der har behov for hurtigt at analysere og handle på data. Alle noder er koblet sammen med de nyeste InfiniBand.

Læs mere om Oceanbox og samarbejdet med Lenovo her eller se videoen.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>