Mityndlingsord1! – Ja, dit password er nemt at huske, men er det også nemt at gætte?
Hjem SIKKERHED Mityndlingsord1! – Ja, dit password er nemt at huske, men er det også nemt at gætte?

Mityndlingsord1! – Ja, dit password er nemt at huske, men er det også nemt at gætte?

Af Redaktionen

Gik du også rundt og troede, at du havde et opfindsomt og sikkert password, som kunne beskytte dine konti og oplysninger mod hackere?

Her er it-ekspertens tre bedste råd.

Cyberkriminelle skyr ingen midler, når det kommer til at tilkæmpe sig vej ind i vores netværk, så de kan stjæle vores oplysninger og midler. Og derfor er det bedste vi kan gøre, er at gøre det så svært for dem, som overhovedet muligt.

Men faktisk sker hele 81 procent af hacking-relaterede sikkerhedsbrud ved hjælp af enten svage eller stjålne passwords, viser ny forskning om IT-sikkerhedsbrud fra Knowbe4. Et svagt password betyder, at det kodeord, du har valgt, er så åbenlyst, at hackeren kan gætte det, og på den måde tilgå dine oplysninger.

”En klar tendens tyder altså på, at danskere laver alt for oplagte kodeord, skifter dem for sjældent, og bruger dem på for mange konti ad gangen. Og da svage passwords er den hyppigste årsag til hacking-relaterede sikkerhedsbrud, sammen med passwords der er stjålet ud af en database, er det helt sikkert en gennemgang værd,” siger Jelle Wieringa, it-sikkerhedsspecialist hos KnowBe4, som uddanner i it-træning.

Så hvad du skal være opmærksom på for at holde sikkerheden i top, når du laver passwords? Her er Jelle Wieringas tre råd:

  • Dette er mit specielle yndlingsord

Og hvor er det dejligt, at du har sådan et helt særligt ord, som det er nemt at huske – så længe det ikke er børnenes fornavne eller din fødselsdag… For selvom det er nemt at huske for dig, så kræver det blot en hurtig facebooksøgning for hackeren at nå frem til dit barns navn eller din fødselsdag. Derfor er Emma1234 eller Emil0211 ikke et godt kodeord. Giv hackerne en udfordring, når du vælger password, og vælg noget, som ikke er oplagt, og som ikke kan gennemskues.

  • Skift password hyppigt

Mityndlingsord1! – Ja, dit password er nemt at huske, men er det også nemt at gætte?Det er selvfølgelig trist, at du må sige farvel til dit yndlingsord, men der er ingen vej udenom, hvis du vil have IT-sikkerheden i orden. Hvis en hacker først har fået adgang til dine devices, kan de stjæle alle gemte brugernavne og passwords, som er gemt i dine browsere. Disse oplysninger vil ofte ende på ”the dark web”, hvor alverdens skumle typer kan tilgå dem. Derfor er det vigtigt, at du skifter dine oplysninger ofte, så eventuelt stjålne oplysninger hurtigt bliver forældede og ikke kan misbruges.

  • Adskil dit arbejdsliv og dit privatliv

Undersøgelser viser, at 50% af ansatte bruger de samme passwords privat og på arbejde. Det er et problem, fordi det gør skaden endnu større, hvis nogen stjæler dine oplysninger. Generelt bør man ikke benytte det samme password til flere ting, selvom det kan være vanskeligt at jonglere mange passwords samtidig.

 Jelle foreslår desuden at aktivere tofaktorgodkendelse på alle de platforme, du benytter, hvor det er muligt.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>