Ny 3D-printet sko baner vejen for fremtidig skoproduktion
Hjem NYE PRODUKTER Ny 3D-printet sko baner vejen for fremtidig skoproduktion

Ny 3D-printet sko baner vejen for fremtidig skoproduktion

Af Redaktionen

Produktion af sko har altid krævet adskillige dele, klæbematerialer og stor arbejdskapacitet.

Men med HP, Decathlons og Lonati Groups nye innovative og bæredygtige koncept for skoproduktion, hører dette nu fortiden til.

Den globale teknologivirksomhed HP har indgået et samarbejde med en af verdens største sportsvirksomheder, Decathlon og Lonati Group. Ved hjælp af avancerede teknologier som HPs Multi Jet Fusion-teknologi og Lonatis digitale strikkemaskiner kan de nu præsentere et banebrydende koncept for produktion af fodtøj.

“Hos Decathlon er vi meget begejstrede for at samarbejde med HPs Personalization & 3D Printing-forretning og Lonati Group om dette projekt, der viser vores engagement inden for bæredygtighed. Ved at udnytte potentialet i 3D-print revolutionerer vi skoproduktionsprocessen og tilbyder forbrugerne sko, der er tilpassede, genanvendelige og lokalt producerede”, siger Exploration Leader hos Decathlon, Phillipe Seille.

Innovativ sportssko sætter fodspor for fremtidig skoproduktion

Ny 3D-printet sko baner vejen for fremtidig skoproduktionSenest har virksomhederne i samarbejde udviklet en sportssko, der er et eksempel på en markant og vigtig udvikling for fodtøjsproduktion. I sportsskoen kombineres Lonatis strømpe med en ny mellemsål og ydersål, som er produceret ved hjælp af HPs 3D-printer. Med Lonatis strikkemaskiner ”XT-machine” og ”Double Cylinder”, er det muligt at producere skooverdele med både enkelt- og dobbeltlagsstof. Resultatet er en sko, der tilbyder unik komfort, letvægt, levetid, ydeevne og kvalitet.

Værdifulde fordele ved at bruge 3D-print og digital strikning til produktion

Virksomhederne håber, at de med deres nye koncept kan udbrede kendskabet til brugen af 3D-print og digital strikning inden for produktion. Ifølge dem er der flere fordele ved at bruge 3D-print og andre digitale teknologier til skoproduktion:

  1. Tilpasning: For det første er de digitale teknologier med til at give forbrugerne mulighed for at tilpasse deres fodtøj til deres ønsker, præferencer og behov.
  2. Cirkularitet og genanvendelighed: En limfri samlemetode sikrer, at skoen nemt kan repareres, hvis den går i stykker. Blandt andet er det muligt at adskille pudsen fra overdelen, hvilket betyder, at vi undgår at smide hele skoen ud. Alt dette bidrager til en mere bæredygtig og miljøvenlig produktlivscyklus.
  3. Lokal produktion: Brugen af 3D-print betyder, at skoen kan produceres lokalt. Dermed reduceres transporten, og den lokale produktion støttes.
  4. Fleksibilitet: Produktionsprocessen muliggør optimal lagerlevetid og giver mulighed for produktion efter behov, hvilket reducerer affald.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>