Rickard Hohenthal skal fremadrettet stå for udrulningen af VIGI – TP-Links professionelle overvågningsløsninger i Norden.
TP-Link, der er en førende udbyder af netværksenheder, netværkstilbehør og smart home-produkter, udvider nu tilstedeværelsen i Norden, hvor Rickard Hohenthal tiltræder som Business Development Manager Nordics.
Fremadrettet får Rickard Hohenthal ansvar for at opbygge og udrulle TP-Links B2B-brand VIGI, der leverer avancerede og skalerbare overvågningsløsninger til både erhverv, infrastruktur og den offentlige sektor.
Rickard Hohenthal er en erfaren profil inden for sikkerhedsteknologi og forretningsudvikling med mere end 20 års ledelseserfaring fra europæiske projekter for offentlige organisationer, operatører og globale virksomheder.
”TP-Link har en stærk teknologisk platform og global tilstedeværelse, der skaber optimale rammer for at etablere sig i det professionelle sikkerhedsmarked. Jeg ser frem til at bringe nye, intelligente løsninger i spil i tæt samarbejde med nordiske partnere,” siger Rickard Hohenthal.

Rickard Hohenthal skal fremadrettet stå for udrulningen af VIGI – TP-Links professionelle overvågningsløsninger i Norden.
Med VIGI ønsker TP-Link at bevæge sig ind i det professionelle sikkerhedssegment med et komplet produktsortiment, der bl.a. omfatter:
- AI-drevne kameraer med adfærdsanalyse og videoanalyse
- Lokal databehandling via edge computing, hvilket muliggør hurtige beslutninger i realtid
- Cloud- og hybridbaserede VMS-løsninger (Video Management System)
- Fuldt integrerede systemer til eksisterende it- og sikkerhedsinfrastruktur
- Sikker kryptering i hele dataforløbet
- Centraliseret styring af enheder og konfigurationer ved større installationer.
TP-Link er anerkendt for innovation og pålidelighed inden for netværksteknologi. Med lanceringen af VIGI styrker de deres position inden for intelligent videoovervågning, hvor fokus er på ydeevne, skalerbarhed og værdi for både partnere og slutbrugere.
”Rickard kombinerer teknisk indsigt med forretningsforståelse og strategisk overblik. Hans rolle bliver afgørende i vores ambition om at gøre VIGI til et førende brand inden for professionel overvågning i Norden,” udtaler Irving Mao, der er Country Manager hos TP-Link Nordic Enterprises AB.
Ansættelsen af Rickard Hohenthal understreger TP-Links målsætning om at indtage en stærk position på det nordiske marked inden for sikkerhedsløsninger, alt imens det er et vigtigt skridt i en bredere B2B-satsning med fokus på fremtidens videoovervågning.
Om TP-Link
TP-Link er global udbyder af netværksenheder, netværkstilbehør og smart home-produkter. Virksomheden er ifølge IDC verdens største leverandør af trådløse netværksprodukter og har indtaget førstepladsen siden 2011. TP-Link, der har over 25 års erfaring med innovativ produktudvikling, opererer i mere end 170 lande, hvor flere milliarder mennesker har glæde af virksomhedens produkter. Virksomhedens vision er at gøre et digitalt liv tilgængeligt for alle. Derfor kombinerer TP-Link den nyeste teknologi og vores omfattende viden i alle virksomhedens produkter, der er ideelle til at styre mange forskellige netværksenheder. Læs mere på www.tp-link.dk.