Ny salgsdirektør i Unit IT skal styrke ledelsen og øge krydssalg
Hjem TELEKOMMUNIKATION Ny salgsdirektør i Unit IT skal styrke ledelsen og øge krydssalg

Ny salgsdirektør i Unit IT skal styrke ledelsen og øge krydssalg

Af Redaktionen

Den danske IT-virksomhed Unit IT ansætter Dorthe Rix Nielsson som Chief Commercial Officer, CCO, i en nyoprettet stilling, hvor hun skal sætte fart på Unit ITs vækstplaner både organisk og igennem opkøb.

Hun kommer fra en stilling som country manager for cloud- og netværksvirksomheden HPE Aruba Networking.

Det bliver Dorthe Rix Nielsson, som kan sætte sig i stolen, når Unit IT fra 1. januar 2024 introducerer deres nye salgsdirektør. Med en baggrund i salg, ledelse og kundeansvar i IT-virksomheder gennem mere end 20 år, udgør Dorthe Rix Nielsson en tung profil, som også skal modsvare den opgave, hun står overfor i Unit IT.

”Jeg er utroligt glad for, at vi kunne lande en stærk profil som Dorthe Rix Nielsson: Hun har et stærkt kommercielt mindset og har stor erfaring inden for det SMV- og enterprise-segment, som vi servicerer. Desuden har hun en solid organisatorisk erfaring med at udvikle salgsorganisationer og et godt blik for M&A. Det er egenskaber, som komplementerer vores ledergruppe rigtig godt, og understøtter Unit ITs vækstambitioner,” siger Jess Julin Ibsen.

Ny salgsdirektør i Unit IT skal styrke ledelsen og øge krydssalg

Dorthe Rix Nielsson, CCO for Unit IT. Foto: Unit IT/PR

”I tillæg er hun en udpræget people person, som brænder for personlig udvikling af vores medarbejdere. Det falder i rigtig god tråd med vores interne wingman-kultur og samarbejde.”

Jess Julin Ibsen indtrådte selv som CEO i Unit IT 1. september 2023. I den sammenhæng understregede han Unit ITs planer for vækst, som dels skal findes i fremtidige opkøb, men også i øget krydssalg af virksomhedens tjenester. En opgave, som den nye CCO nu skal tage hul på.

Synergisalg i IT-løsninger

Dorthe Rix Nielsson kommer til at overtage den nuværende marketing- og salgsorganisation og udvikle den sammen med Unit ITs vækst. Væksten skal blandt andet findes i kraft af kunders mulighed for at samle flere behov og løsninger hos Unit IT.

”Ambitionerne i Unit IT er utroligt inspirerende og helt klart hvorfor, at jeg kunne se mig selv her. Opgaven med at tænke salg af løsninger på tværs af Unit ITs produktportefølje og opdyrke synergisalg til vores kunder, passer perfekt med min tidligere erfaring fra blandt andet Atea og min passion for at imødekomme kunders behov,” siger Dorthe Rix Nielsson og tilføjer:

”Jeg ser meget frem til at trække i arbejdstøjet og smøge ærmerne op sammen med alle de dygtige kolleger i Unit IT. Og jeg ser frem til at udvikle Unit IT sammen med Jess Julin Ibsen samt vores ejer og bestyrelsesformand Nina Østergaard Borris, som begge er dybt engagerede og inspirerende ledere.”

Dorthe Rix Nielsson indtræder som en del af Unit ITs ledergruppe fra 1. januar. Her skal hun indgå sammen med COO Allan Harding og CSO Morten Bugge. Unit IT er endnu i proces med at ansætte en CFO efter Jan Ladefogeds frivillige afgang i starten af 2023, hvorefter ledergruppen er komplet.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>