Rockwell Automation, Inc. (NYSE: ROK), den største virksomhed i verden, der fokuserer på industriel automatisering og digital transformation, har i dag meddelt, at de er blevet kåret som ´Visionary´ for dets FactoryTalk ProductionCentre, og at Plex Systems er blevet kåret som ´Leader´ for dets Smart Manufacturing Platform i Gartner Magic Quadrant-evalueringen af Manufacturing Execution Systems (MES).
Denne position i Gartner Magic Quadrant 2022 viser Rockwell Automations hurtigt voksende rækkevidde på markedet og branchens anerkendelse for den samlede MES-portefølje.
Rockwell Automations kunder kan nu nyde gavn af en udvikling, hvor summen af de enkelte dele er større end totalen, og som når ud til en bred vifte af brancher.
”Vi glæder os over anerkendelsen af Rockwell Automations MES-portefølje i Gartner Magic Quadrant 2022-rapporten,” sagde Brian Shepherd, Rockwell Automation senior vice president, Software & Control, der understreger, at Gartners fortolkning af MES-funktionerne nu rækker ud over den traditionelle definition og også omfatter driftsanlæggets funktionalitet mellem driftsaktiviteter på virksomhedsniveau, produktionssystemer og automatisering af driftsanlægget.
“Vi er stolte over at se Rockwell Automation FactoryTalk-løsningen anerkendes som ´Visionary´ på grund af dens nytænkende tilrettelæggelse af MES-funktionerne,” fortsætter Shepherd. “Vi mener, at Plex’ positionering som ´Leader´ også understreger den virkning og værdi, som Smart Manufacturing Platformen har for kunderne. Vi er af den opfattelse, at anerkendelsen af Rockwell Automations omfattende portefølje fra Gartners side viser den synergi, der er mellem disse tilbud.”
Rockwell Automations fulde driftsstyringsportefølje omfatter Plex Systems og FactoryTalk ProductionCentre-løsningerne med funktioner som MES, QMS, Supply Chain Planning, Production Monitoring og Asset Performance Management. FactoryTalk ProductionCentre tilbyder de dybe egenskaber og funktionaliteter, som stærkt regulerede brancher efterspørger.
Plex tilbyder den eneste enkelt-instans flerbruger software-as-a-service (SaaS) produktionsplatform, der virker under stordriftsforhold, med over 700 kunder og mere end 8 milliarder transaktioner pr. dag. Samlet set giver Rockwell Automations driftsstyringsportefølje de bedste løsninger for det største antal kunder, der ønsker at nå i mål på deres digitale transformationsforløb.