Samsung afslutter første runde af Solve for Tomorrow
Hjem BÆREDYGTIGHED Samsung afslutter første runde af Solve for Tomorrow

Samsung afslutter første runde af Solve for Tomorrow

Af Redaktionen

Samsung Electronics Nordics afsluttede i torsdags sin første omgang af Solve for Tomorrow – et initiativ, hvor unge mellem 16 og 25 år lærer om tech, innovation og bæredygtighed.

I løbet af efteråret har 14 unge fra hele Norden fået muligheden for at skabe positive samfundsforandringer.

Gennem unik interaktiv læring, designet af Hyper Island, har de unge fået mulighed for at omdanne tanker og ideer til løsninger med afsæt i samfundsmæssige udfordringer. Vinderen modtog en pris på 5.000 euro og mulighed for fortsat coaching.

Årets vinder er Lovisa Warg, 18 år fra Sverige. Hendes idé var at udvikle en app for personer med autisme, ADHD og ADD. Formålet med appen er at skabe en tryg platform og et miljø, der danner grundlag for fællesskab og hvor brugerne kan få hjælp til hverdagens udfordringer. Dette er, hvad Lovisa Warg selv siger om sin rejse med Solve for Tomorrow:

“Den her rejse har været utrolig. Jeg er så taknemmelig, og jeg glæder mig til at udleve mine drømme,” siger vinderen Lovisa Warg.

Solve for Tomorrow handler om at skabe positive samfundsforandringer med hjælp fra teknologi og innovation. I modsætning til traditionel uddannelse er fokus i stedet på design-thinking. Det vil sige en praktisk og iterativ metode for at kunne skabe innovative løsninger på problemer, der tager udgangspunkt i menneskers behov i samspil med omverden. Det nordiske programm udvikles i tæt samarbejde med partneren Hyper Island.

Samsung afslutter første runde af Solve for Tomorrow“Det føles fantastisk at kunne se tilbage på den første runde af Solve for Tomorrow i Norden. Ungdommen, vores nye changemakers, har udvist et utroligt engagement og en enorm vilje til at lære, udvikle og skabe positive forandringer. De har virkelig vist, at fremtiden er i gode hænder. Jeg glæder mig allerede til Solve for Tomorrow 2022 og at vi hos Samsung fortsat gearer op og bidrager endnu mere til at øge de unges interesse for teknologi og innovation,” siger Alexander Grimsen, Corporate Citizenship Lead hos Samsung Electronics Nordic.

Ansøgning til Solve for Tomorrow 2022 åbner i januar i det kommende år. Alle unge i alderen 16-25 kan ansøge individuelt eller i hold. Det er helt gratis og kræver ingen erfaring (udover at kunne engelsk) og kan balanceres ved siden af både arbejde og skole. Det eneste krav er, at der skal defineres en udfordring eller beskrivelse af en idé inden for miljø, ligestilling, eller sundhed og trivsel. Målet er selve læringsoplevelsen og ikke konkurrencen. Alle deltagere garanteres en fantastisk sjov og interaktiv oplevelse og kommer til at efterlade Solve For Tomorrow med nye færdigheder inden for design-thinking, mange nye venner og adgang til netværk, der kan føre til fremtidige job.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>