Større skærm og højere ydeevne
Samsung annoncerer sin nye Galaxy Tab A8, den mest kraftfulde tablet i A-serien til dato.
Galaxy Tab A8 byder på imponerende skærm og ydeevne i et tyndt og let design, der passer til hele familien. Samsung Galaxy Tab A8 vil være tilgængelig i de danske butikker fra begyndelsen af januar og kommer i farverne Grey, Silver & Pink Gold fra 2000 DKK.
” I en verden, hvor fjernarbejde og læring er blevet normen, er tablets blevet en vigtig enhed for mange. De er et perfekt værktøj både derhjemme og på farten. Vi ser, at flere og flere bruger tablets til videoopkald, onlinekurser, spil og streaming, så vi har skabt Galaxy Tab A8 ud fra disse forhold, så den passer til hele familiens behov”, siger Claus Holm, IM Director & Landechef i Samsung Danmark.
Galaxy Tab A8 har en 10,5 tommer skærm med tynde skærmkanter og et billedformat på 16:10. Uanset om du streamer film, hører musik, spiller med venner eller er på i et videoopkald, giver Galaxy Tab A8’s fire højttalere med Dolby Atmos® en lydoplevelse i høj kvalitet.
Galaxy Tab A8 yder 10% bedre end sin forgænger. Derudover tilbyder Galaxy Tab A8 flere lagringsmuligheder, som starter fra 32 GB lagring. Hvis den indbyggede lagring ikke er nok, så har Galaxy Tab A8 en microSD-kortlæser, der understøtter op til 1 TB ekstra lagring. Galaxy Tab A8 tilbydes nu også med 3 GB eller 4 GB RAM. Batteriet på 7.040 mAh med understøttelse af op til 15 Whurtigopladning giver lang batterilevetid med korte opladningstider.
Galaxy Tab A8 tilbyder, med Samsung Kids-funktionen, interaktivt og pædagogisk indhold med forældrekontrol til de yngste familiemedlemmer. Børn kan nyde en sjov og personlig tabletoplevelse takket være Samsungs partnerskab med globale indholdspartnere. Det er muligt at tilpasse startskærmen med legende ikoner og farvesammensætninger og samtidig låse muligheden for, at dine børn kan foretage køb inde i apps uden din godkendelse.
Galaxy Tab A8 understøtter at du kan køre to apps samtidigt side om side og du kan også tilføje et pop up-vindue med et andet program gennem Multi-Active Window. Hvis du deltager i en forelæsning, kan du chatte med klassekammerater, tage noter og se en præsentation på samme tid. Drag & Split-funktionen åbner automatisk et andet browservindue, hvis du for eksempel trækker et link fra dit nuværende browservindue til den anden side af skærmen.
Gennem Samsungs Galaxy-økosystem kan du nemt dele information, tekst, links og billeder med andre Samsung Galaxy-enheder og streame skærmen til et Samsung Smart-tv. Galaxy Tab A8-ejere får mulighed for at nyde live- og on-demand-underholdning gratis gennem Samsung TV Plus-appen. Galaxy Tab A8 er understøttet af Samsungs brancheførende Knox-sikkerhedsplatform med flerlagsbeskyttelse. Konstant realtidsbeskyttelse af kernesoftwaren sikrer, at eksterne trusler ikke kan få adgang til enheden.