Danske FrontAvenue, som står bag Arbejdsmiljø- og HR-systemet SafetyNet, har indgået samarbejdsaftale med svenske 2c8 og er hermed dansk forhandler af procesmodelleringsværktøjet 2c8.
Der er desuden udviklet en integration mellem systemerne, som gør det muligt for brugere at samle alle virksomhedsprocesser og tilhørende dokumenter og værktøjer ét enkelt sted. Integrationen gør FrontAvenue med 2c8 til en af Nordens mest omfattende ledelsessystemer.
2c8 har over 1.000 kunder i Sverige, Danmark, USA og Canada, hvoraf over 100 kunder er kommuner i Sverige. FrontAvenues kunder har tilsammen over 750.000 ansatte i Danmark, og SafetyNet er også begyndt at komme frem på det svenske marked.
”FrontAvenue ser mange spændende muligheder i 2c8, og ved integration med SafetyNet bliver det muligt at anskue virksomhedens processer og dokumentation på en helt ny måde,” siger FrontAvenue salgschef Claus Holst Sørensen.
Kombinationen af SafetyNet og 2c8 giver ledelsessystemer endnu en dimension til styring og udvikling af virksomhedens processer og forretningsgange, og muligheden for at publicere på flere platforme til virksomhedens medarbejdere og interessenter.