Spørgeskema: Hvilken rolle spiller frekvensforvaltningen i den grønne dagsorden?
Hjem BÆREDYGTIGHED Spørgeskema: Hvilken rolle spiller frekvensforvaltningen i den grønne dagsorden?

Spørgeskema: Hvilken rolle spiller frekvensforvaltningen i den grønne dagsorden?

Af Redaktionen

Energistyrelsen opfordrer relevante parter til at besvare spørgeskema om frekvensadministration og klimatiltag.

Spørgeskema: Hvilken rolle spiller frekvensforvaltningen i den grønne dagsorden?Spørgeskemaet er offentliggjort af en europæisk ekspertgruppe, der undersøger frekvensforvaltningens rolle ift. klimatiltag, og hvor Energistyrelsen på vegne af Danmark har formandsskabet sammen med Irland.

Trådløse teknologier forventes at spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling både nationalt og internationalt. Alle trådløse kommunikationsteknologier bruger frekvenser. Derfor arbejder Energistyrelsen aktivt for at identificere og understøtte samspillet mellem frekvensadministration og klimatiltag blandt andet i en europæisk ekspertgruppe, som Energistyrelsen og den irske telemyndighed har formandsskabet for.

Denne ekspertgruppe har netop offentliggjort et spørgeskema, som Energistyrelsen opfordrer relevante parter til at besvare. Det er eksempelvis interesseorganisationer eller virksomheder, som forventer at bruge trådløse teknologier til klimaløsninger, og som eventuelt har særlige behov ift. fremtidig frekvensforvaltning.

Spørgeskema om frekvensforvaltning og klima

Radio Spectrum Policy Group (RSPG) består af repræsentanter fra EU-medlemsstaterne og bistår og rådgiver Kommissionen om frekvenspolitiske spørgsmål. I 2020 nedsatte RSPG en arbejdsgruppe, der undersøger, hvordan forvaltningen af frekvenser på europæisk niveau kan bidrage til klimatiltag. Til brug for gruppens kommende rapport er der udarbejdet et spørgeskema, som retter sig mod brugere af frekvenser, herunder både televirksomheder og brugere af trådløse teknologier. Spørgsmålene omhandler blandt andet:

  • Samspillet mellem Europæiske klimainitiativer såsom Green Deal og ECO Design Direktivet og frekvenspolitik
  • Mulige initiativer der kan reducere CO2-aftrykket fra trådløse kommunikationsnet og trådløst udstyr i EU
  • Hvordan trådløse teknologier kan understøtte klimatiltag i andre sektorer
  • Brug af frekvenser til monitorering af klimaforandringer og indsamling af vejrdata
  • Mulighederne for at introducere klimatiltag i frekvenspolitik og –administration.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>