Statens It flytter ind

Først var det Forsvaret, der flyttede ind i NNIT’s udvidede Tier III Guld-certificerede datacenter i 2020, og nu er det Statens It, der for alvor rykker ind på en aftale indgået i efteråret 2020.

Statens It flytter indStatens It har lejet sig ind hos NNIT, som fremover bliver vært for nogle af Statens It’s servere. Og med de to nye kunder kan NNIT næsten allerede melde udsolgt i den nyligt udbyggede del af datacentret i Glostrup.

Søren Ulrich Vulff, vicedirektør i Statens It, begrunder valget af NNIT:

Vi var på udkig efter et nyt datacenter, hvor vi kunne flytte ind og trygt kunne overlade driften af datacenterfaciliteterne til andre. Det føler vi, at vi har fundet hos NNIT. Bemanding, 24-7 overvågning og det tekniske er helt på plads, ligesom det har været et stort plus, at NNIT driver et datacenter med fokus på den grønne dagsorden, hvor der er tænkt over såvel energikilde som energiforbrug.”

Planen er, at Statens It stille og roligt skal flytte ind i datacentret i Glostrup over de næste måneder. De første serverskabe er allerede på plads, og der er fuld gang i kabelføringen, men indflytningen skal foregå i et afmålt tempo:

”Det bliver en lang indflytning, fordi vi skal være sikre på, at vi kan levere stabil drift, mens flytningen pågår. Vi er afhængige af, at der er nogle servicevinduer, der skal times, så det er nok mest realistisk, at vi bliver færdige hen over sommeren 2022,” siger Søren Ulrich Vulff.

Forsvaret, Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

For NNIT er det en stor glæde at kunne byde endnu en stor og offentlig spiller velkommen:

”Statens It er en meget spændende kunde for os i NNIT, fordi det er endnu en bekræftelse på, at vi har fået bygget et rigtig godt og solidt datacenter op. Med Forsvaret, Digitaliseringsstyrelsen og nu også Statens It kan vi stå på mål for, at det at drive et dansk datacenter med den sikkerhed og jura, der følger med, giver rigtig god mening,” fortæller Lars Andersen, Vice President, NNIT Public & Healthcare.

Han uddyber, at samarbejdet hen mod aftalen har været en stor fornøjelse. Og Søren Ulrich Vulff istemmer: ”Bygningsstyrelsen, Statens It og NNIT har haft et effektivt samarbejde under et stort tidspres på vej mod at sikre en smidig indflytningsproces, hvor alt stod klar til vores ankomst i datacentret den 1. oktober 2020. Det er vi meget tilfredse med.”