Har du spurgt dit køleskab om, om du er ved at løbe tør for mælk?
Er du blevet så gode venner med Alexa, at hun er blevet uundværlig i din hverdag?
Og har du taget dig selv i at tale højt og tydeligt og udtale al-le sta-vel-ser i din bil for at få vejvisning til din destination? Så er du ikke den eneste, der står med ét ben inde i den stemmekontrollerede fremtid.
De fleste af os er kommet i kontakt med en eller anden form for stemmestyret teknologi i vores hverdag, og fænomenet vokser dag for dag. Tag bare de smarte højttalere, der bliver et stadig mere almindeligt syn i finske hjem. På den anden side af Atlanten sidder Amazons stemmestyrede enheder i dag på 70% af det amerikanske marked med omkring 100 millioner enheder. Og allerede i 2023 anslås det, at der på verdensplan vil være ca. 8 milliarder digitale assistenter – en ubegribelig udvikling, der svarer til, at der vil være flere stemmestyrede enheder end mennesker på jorden.
Udviklingen er mildest talt utrolig. Forestil dig, hvordan det så ud for bare et par år siden, da vi var nødt til at kæmpe mod (snarere end med) automatiserede callcentre, der aldrig fungerede, og hvor det eneste, du ønskede, var at tale med en “rigtig” person. Siden da er teknologien nået meget langt.
Selvom der stadig er et stykke vej, til vi befinder os i en Star Trek-lignende verden, hvor man tilfældigt taler med en computer, der aldrig tager fejl og aldrig kræver en gentagelse – er det ikke desto mindre den retning, vi er på vej i – og jeg er overbevist om, at vi snart er der.
Historien om stemmeføring
Men hvor begyndte det hele egentlig? Vi skal tilbage til begyndelsen af 1970’erne, da talegenkendelse som teknologi tog sine første, snublende skridt i form af Harpy-computeren, der blev udviklet på Carnegie Mellon University i Pittsburgh. Harpy mestrede og forstod lidt over 1.000 ord og et par sætninger og var – efter datidens standarder – naturligvis en mindre revolution.
I 1986 blev IBM Tangara lanceret. Det brugte den såkaldte “Hidden Markov”-model, hvor statistikker forudsagde fonemer i tale, og dermed blev der taget et stort skridt fremad. IBM Tangara var i stand til at genkende flere end 20.000 ord.
I 1997 kom det første, kontinuerlige dikteringsprodukt fra Dragon Systems, kaldet NaturallySpeaking 1.0, og ti år senere så PAL (Personal Assistant that Learns) dagens lys takket være et amerikansk forsvarsforskningsprogram. Pludselig begyndte kunstig intelligens at spille en væsentlig rolle for virksomheder og i offentligt regi.
I 2008 afslørede Google sin stemmesøgningsapplikation til mobiltelefoner, mens Apple lancerede cloudbaseret stemmegenkendelse. I 2011 slog Apple til igen i form af lanceringen af sin digitale stemmeassistent SIRI, og i 2014 meldte Amazon sig ind kampen med det Alexa-drevne Echo. På trods af at Amazon kom ret sent på banen, viser data, at de spillede en væsentlig rolle i at give masserne stemmeteknologiprodukter.
Sådan kan virksomheder drage fordel af stemmeteknologi
Stefan Lindau, Country Manager Nordics, Panasonic TOUGHBOOK
Små sjove detaljer og minder fra stemmestyringens begyndelse, men hvad kan vi så bruge teknologien til i dag? Selvfølgelig er det sjovt og underholdende at spørge til weekendens vejrudsigt eller vælge en perfekt pastaopskrift ved at bruge din stemme. Men der er så meget mere at komme efter, og jeg tror, at vi kun har set toppen af isbjerget. Der er allerede en række enkle applikationer, der kan anvendes i forskellige arbejdsmiljøer, såsom stemmeaktiverede fjernbetjeninger, digitale onlineassistenter eller bots, der udfører enkle opgaver såsom at guide en kunde eller besøgende til den rigtige afdeling i en større organisation.
For personale, der arbejder mobilt, kan denne type applikation også være yderst nyttig. Forestil dig at bruge en fjernværktøjsfunktion og dermed hurtigt at kunne bestemme, hvornår en bestemt enhed seneste blev serviceret eller fik udskiftet komponenter. Måske kan du endda finde ud af, hvad de seneste fejl var, og på hvilken måde de optrådte i praksis. Eller hvorfor ikke udføre guidet vedligehold og reparationer via stemmestyring.
Som med al ny teknologi er der naturligvis udfordringer. Da computerkraften ligger i skyen, kan du møde problemer, hvis du pludselig står uden WiFi-forbindelse. Typisk kræver det for meget processorkraft at håndtere dataene og også masser af lagerplads at gemme sprogpakker lokalt. Kunstig intelligens og stemmeassistenter skal også styrkes i at håndtere alle de dialekter og varianter af udtale, der findes.
Vi står stadig foran det helt store gennembrud inden for stemmeteknologi, men hos Panasonic TOUGHBOOK ser vi frem til at udforske dette nye område sammen med vores kunder. Personligt er jeg ivrig efter at undersøge nye anvendelsesmuligheder og -områder for at finde den perfekte balance mellem den funktionalitet, der kræves med stemmestyring, og almen styring af computere og touchskærme.
Stefan Lindau, Country Manager Nordics, Panasonic TOUGHBOOK
