Ransomware er den største hindring for digital transformation
Hjem SIKKERHED Ransomware er den største hindring for digital transformation

Ransomware er den største hindring for digital transformation

Af Redaktionen

Veeam Software har i dag offentliggjort deres årlige Data Protection Trends Report.

Det er fjerde år i træk at Veeam offentliggør rapporten, som giver nyttige indsigter i udviklingen indenfor databeskyttelse, sikkerhed og gendannelse af data.

Veeam Data Protection Trends Report 2023 er udarbejdet af et uafhængigt analysebureau, som har spurgt 4.200 IT-ledere og -beslutningstagere i hele verden om udviklingen indenfor databeskyttelse.

Ransomware er den største hindring for digital transformationI Norden har 250 IT-ledere og -beslutningstagare fra en bred vifte af virksomheder og organisationer deltaget i undersøgelsen. Veeam har lavet en særkørsel af de nordiske tal, som viser, at nordiske virksomheder og organisationer i stigende grad følger de globale tendenser indenfor cybersikkerhed.

Rapporten viser at 85% af de adspurgte nordiske virksomheder og organisationer har oplevet et eller flere angreb med ransomware i 2022.

Det er en kraftig stigning i forhold til året før, hvor 71% oplyste, at de har været udsat for et eller flere angreb.

I gennemsnit lykkedes det de cyberkriminelle at låse eller ødelægge 39% af virksomhedernes samlede produktionsdata, og kun 55% af disse data kunne gendannes efterfølgende.

“Det understreger, at ransomware er en trussel mod danske virksomheder, organisationer, myndigheder og infrastruktur som kun bliver større og mere sofistikeret. Og da det er nærmest risikofrit for de kriminelle at udføre disse angreb, er der ikke noget, der tyder på, at den udvikling vender. Det er derfor bydende nødvendigt, at denne trussel tages alvorligt og at virksomhederne sikrer deres data med effektiv, regelmæssig og sikker backup,” siger Victor Engelbrecht Dohlmann Regional Director Nordics for Veeam.

Ifølge rapporten mener 32% af de adspurgte ligefrem, at ransomware er den største udfordring for den digitale transformation og modernisering af IT-strukturer i de nordiske virksomheder.

“Virksomhederne er tvunget til at prioritere ransomware. Det betyder, at budgetter og arbejdskraft, der var allokeret til digital transformation og til at modernisere virksomhederne og gøre den klar til fremtidens udfordringer, i stedet anvendes på cyberforebyggelse,” forklarer Victor Engelbrecht Dohlmann.

Pointen understreges af, at de nordiske virksomheder i gennemsnit vil øge deres budget til databeskyttelse med 6,7% i 2023, hvilket er en anelse højere end det globale gennemsnit på 6,5%.

”Det er positivt, at det store fokus, der har været på ransomwareangreb tilsyneladende har haft en effekt. Men det ændrer ikke ved, at mængden af data fortsat vokser så voldsomt, at forskellen mellem den beskyttelse, der er behov for, og de investeringer, der foretages, vokser,” siger Victor Engelbrecht Dohlmann.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>