Større gennemsigtighed på det danske internet: Nu kan du se, hvordan ejeren af et .dk-domæne er ID-kontrolleret
Hjem TEKNIKStørre gennemsigtighed på det danske internet: Nu kan du se, hvordan ejeren af et .dk-domæne er ID-kontrolleret

Større gennemsigtighed på det danske internet: Nu kan du se, hvordan ejeren af et .dk-domæne er ID-kontrolleret

Af Redaktionen

Punktum dk har tilføjet nye oplysninger i den offentlige WHOIS-database.

Nu kan alle slå et .dk-domæne op og se præcis, hvordan registranten har fået bekræftet sin identitet.

Tiltaget er et direkte resultat af dialog med internetsamfundet og skal gøre det endnu sværere for svindlere at gemme sig bag falske identiteter.

Det skal være trygt og gennemskueligt at færdes på den danske del af internettet. Som administrator af alle .dk-domænenavne har Punktum dk nu taget et nyt skridt i arbejdet mod digital svindel og misbrug. Hvor man i WHOIS-opslaget hidtil har kunnet se, hvem der ejer et domænenavn, viser databasen nu også den konkrete metode, der er brugt til at validere registrantens identitet.

For danske borgere og virksomheder sker valideringen fortsat automatisk via MitID. Det betyder, at langt de fleste registranter vil få mærket: ”ID verificeret med elektronisk ID”.

Større gennemsigtighed på det danske internet: Nu kan du se, hvordan ejeren af et .dk-domæne er ID-kontrolleretFor andre typer af registranter vil man fremover møde tre andre statustekster:

  • ”ID verificeret ved indsendelse af dokumentation”: Anvendes ved udenlandske registranter, hvor Punktum dk har krævet og manuelt godkendt dokumentation.
  • ”Registrant accepteret efter vurdering af risiko”: Anvendes ved udenlandske registranter, hvor en risikovurdering har vist, at manuel dokumentation ikke var nødvendig.
  • ”ID kontrolleret af forhandler”: Anvendes, når godkendte forhandlere har varetaget ID-kontrollen i overensstemmelse med reglerne i det nye NIS2-direktiv.
Gennemsigtighed fjerner det mørke, svindlere gemmer sig i

Gennemførelsen af tiltaget udspringer af en offentlig høring, hvor DIFO og Punktum dk drøftede nye tiltag mod onlinekriminalitet med internetsamfundet.

”Fundamentet for et trygt internet er, at vi ved, hvem vi taler og handler med. .dk er i forvejen et af verdens sikreste domæneområder, fordi vi stiller krav om ID-kontrol. Når vi nu gør selve valideringsmetoden synlig for alle, giver vi brugerne en ekstra tryghed og fjerner det mørke, som it-kriminelle foretrækker at operere i,” siger Jakob Bring Truelsen, administrerende direktør i Punktum dk.

Undtaget for de synlige ejeroplysninger er fortsat kun privatpersoner med navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret.

Registranter, der mener, at oplysningerne på deres .dk-domænenavn er forkerte, kan kontakte Punktum dk’s kundeservice.

Alle kan frit slå et domænenavn op i WHOIS-databasen på www.punktum.dk.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>