Visma Consulting genvinder aftale med amerikanske NOAA
Gennem en årrække har Visma Consulting været leverandør af it-løsninger, der har gjort det muligt for den amerikanske regering gennem selskabet National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) at overvåge alle fartøjer indenfor fiskeri og deres positioner i det amerikanske farvand.
Netop det Visma-udviklede værktøj gør det muligt for NOAA at sikre et sundt og bæredygtigt fiskeri i det amerikanske farvand og medvirker til at genoprette og beskytte de truede dyrearter langs de amerikanske kyster.

Principal Manager Mikael Grønfeldt glæder sig over Vismas genvundne aftale med NOAA
Stærkt samarbejde og global ansvarlighed
Dette it-værktøj er så stærkt, at Visma Consulting nu genvinder den omfattende million-aftale med NOAA og kan fortsætte samarbejdet de kommende år. Et samarbejde, der har kørt siden 2009 og ifølge Principal Manager i Visma Consulting Mikael Grønfeldt er et godt billede på de mange it-løsninger, som Visma Consulting gennem en lang årrække har været leveringsdygtige i til offentlige styrelser verden over.
-Samarbejdet med amerikanske NOAA viser med al sin tydelighed, hvor langt vi er kommet indenfor digitalisering og it-udvikling, og hvordan vi med det rette it-mindset og dedikerede medarbejdere kan skabe løsninger, der kan hjælpe et foregangsland som USA med at beskytte blandt andet truede fiskearter, hvaler og skildpadder i det amerikanske farvand. Personligt er jeg stolt af at genvinde aftalen og ser også signalværdien i, at produktet taler i tidens ånd omkring bæredygtighed, samfundsøkonomisk betydning og ansvarlighed og understreger vigtigheden i at samarbejde på tværs af landegrænser. Blandt andet ser vi nu, at lige præcis det her it-værktøj vinder indpas i flere andre lande verden over.