Det er en falsk tryghed at tro, at en ny adgangskode alene gør livet besværligt for de cyberkriminelle.
Men selv små justeringer og en øget bevidsthed kan gøre en stor forskel for cybersikkerheden.
I en tid hvor cyberangreb bliver stadig mere sofistikerede og udbredte, opfordrer cybersikkerhedsekspert til handling i anledning af World Password Day den 1. maj.
Dagen markeres hvert år den første torsdag i maj og sætter fokus på vigtigheden af adgangskodesikkerhed – men i 2025 er budskabet klart: Det kræver mere end stærke adgangskoder at sikre sig i den digitale virkelighed.
“Adgangskoder er stadig en væsentlig del af vores digitale forsvar, men de er også et af de svageste led, hvis de ikke håndteres korrekt. Alt for mange organisationer undervurderer risikoen ved svage, genbrugte eller for gennemskuelige adgangskoder – og det er noget, angribere udnytter systematisk,” siger Martin Kraemer, ekspert i sikkerhedsbevidsthed hos KnowBe4, verdens største platform for træning i sikkerhedsadfærd og simuleret phishing.
Tre simple skridt til bedre sikkerhedshygiejne
Kraemer fremhæver tre konkrete tiltag, som virksomheder og organisationer bør prioritere for at styrke deres digitale modstandskraft:
-
Martin Kraemer, ekspert i sikkerhedsbevidsthed hos KnowBe4
Skift til adgangsfraser eller tilfældige, lange adgangskoder
Jo længere, desto bedre. En sætning som ‘MinHundSpiserGulerødderHverDag!’ er både nem at huske og svær at knække for en angriber. - Implementér password managers
Password managers er værktøjer, som fjerner behovet for at huske flere adgangskoder og sikrer, at alle konti har unikke, stærke adgangskoder – uden at brugerne presses af kompleksiteten. - Aktivér multifaktor-autentificering (MFA)
Et ekstra lag sikkerhed såsom via SMS-koder, fingeraftryk- eller FaceID-godkendelse eller sågar en fysisk nøgle, kan være altafgørende for at stoppe kompromittering af brugerkonti.
Adgangskoder er kun begyndelsen – kultur og bevidsthed er nøglen
World Password Day er mere end blot en teknisk mærkedag. Den er en påmindelse om, at cybersikkerhed i dag er et fælles ansvar – både på arbejdspladsen og i samfundet. Teknologiske løsninger skal gå hånd i hånd med en stærk sikkerhedskultur, hvor medarbejdere – uanset rolle – forstår deres rolle i at beskytte organisationens data og systemer. Det skaber i samme omgang et bedre sikret samfund, for rammes én virksomhed, spredes angreb ofte til andre, som handler med virksomheden.
“Det handler ikke kun om værktøjer og systemer – det handler om adfærd og bevidsthed. World Password Day er en oplagt anledning til at re-engagere medarbejderne, genbesøge interne sikkerhedspolitikker og sætte fokus på vigtige vaner, som kan gøre en reel forskel,” siger Martin Kraemer.
Ifølge Verizon Data Breach Investigations Report er mere end 80 procent af brud på cybersikkerheden forbundet med stjålne eller svage adgangsoplysninger. Det understreger behovet for en holistisk tilgang til sikkerhed, hvor tekniske tiltag, bevidsthedstræning og brugervenlige løsninger spiller sammen.