Verizon tester, hvordan Quantum Safe VPN’er kan beskytte data mod fremtidige hacker-angreb
Hjem SIKKERHED Verizon tester, hvordan Quantum Safe VPN’er kan beskytte data mod fremtidige hacker-angreb

Verizon tester, hvordan Quantum Safe VPN’er kan beskytte data mod fremtidige hacker-angreb

Af Redaktionen

Verizon er gået i gang med at teste, hvordan et Quantum Safe Virtual Private Network (VPN) kan forbedre beskyttelsen af data i dag og dermed hindre fremtidige hacker-angreb.

Efterhånden som kvantecomputere bliver stadig mere avancerede, øges deres potentiale til at bryde de krypteringsnøgler, som bruges i dag.

Teoretisk set vil hackere kunne indsamle data fra netværk i dag og gemme dem, indtil kvantecomputere bliver stærke nok til at bryde krypteringen. Det er lidt som at stjæle et pengeskab i dag og gemme det, indtil nogen finder ud af, hvordan det kan låses op.

Verizon og andre mener, at svaret på dette er et Quantum Safe VPN. Denne teknologi bruger sikkerhedsmekanismer til udveksling af sessionsnøgler eller kryptografiske chiffer, der kan give et højere beskyttelsesniveau. Grundlæggende er det en løsning, der forbedrer krypteringsmetoder i dag for at gøre dem endnu vanskeligere at hacke i morgen.

Verizon tester, hvordan Quantum Safe VPN’er kan beskytte data mod fremtidige hacker-angrebSe videoen: Konventionelle computere skal bruge 300 billioner år for at bryde en RSA-kryptering – fremtidens kvarte-computere kun 10 sekunder!

I et nyligt forsøg testede Verizon med succes, hvordan et Quantum Safe VPN kan erstatte de nuværende krypteringsmetoder med krypteringsnøgler skabt ved hjælp af Post Quantum Cryptography (PQC). Nøgler eller chiffer blev udvekslet mellem to private 5G-netværk placeret i Verizons 5G Lab i London og Verizons Executive Briefing Center i Ashburn, Virginia i USA. Målet var at demonstrere, hvordan anvendelse af PQC i dag kan beskytte data i dag mod fremtidige hacker-angreb.

US National Institute of Standards and Technology (NIST) i USA arbejder på en global indsats for at finde PQC-algoritmer, der vil være hurtige og pålidelige, men det kan tage mange år at færdiggøre. I mellemtiden viser tests som denne, at det er muligt at implementere NIST PQC -kryptografikandidater på infrastrukturforbindelser med mulighed for let at migrere efter behov mellem forskellige PQC-kandidater.

“Verizon fortsætter med at innovere og teste nye kvanteteknologier, fordi det nu er tid til at vurdere risici for sikkerhedsbrud og udvikle afbødningsstrategier for at skabe sikre netværk og kommunikation i fremtiden for forbrugere og virksomheder. Selvom der kan gå 5 til 10 år, før kvantecomputere er stærke nok til at bryde den kryptering, der i dag bruges i e-handel og VPN’er, er det vigtigt at undersøge nye sikkerhedsmetoder nu for at sikre, at vores oplysninger også er beskyttede i fremtiden,” siger Jean McManus, Executive Director of Applied Research hos Verizon.

Sidste år blev Verizon en af de første it-selskaber i USA til at afprøve Quantum Key Distribution, som er en anden kvantebaseret teknologi, der kan styrke sikkerheden. I testen blev der optaget live video uden for tre Verizon-lokationer i Washington DC i USA. Ved hjælp af et QKD-netværk blev kvantenøgler oprettet og udvekslet over et fibernetværk mellem de tre steder. Forsøget viste, at med QKD kan krypteringsnøgler distribueres kontinuerligt på en beviseligt sikker måde.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>