Regeringens netop offentliggjorte uddannelsesreform er bedre end frygtet, men stadig ikke god, hvis du spørger IT-Branchen.
Selvom der er skruet ned fra de oprindelige 50% til 10% af kandidatuddannelserne, der skal forkortes fra 2 til 1¼ år, så er det stadig den gale vej at gå.
”I en verden, hvor vi konkurrerer globalt på at være innovative, er det meget bekymrende, når man forringer så stor en del af de unges uddannelser. Vi kommer ikke længere frem i verden, ved gøre uddannelserne kortere. Så det er den forkerte vej at gå,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
IT-Branchen frygter, at uddannelsesreformen vil betyde færre og dårligere uddannede it-kandidater, hvilket er det sidste, der er brug for i et marked, der skriger efter dygtige it-kompetencer.
Uddannelsesreformen har positive sider
Med uddannelsesreformen åbner partierne op for flere udenlandske studerende, hvilket er positivt.
”At kunne tiltrække flere udenlandske studerende er godt. I en tid, hvor vi mangler hænder og hoveder, er det vigtigt, at vi også kan tiltrække udenlandske studerende, som efterfølgende kan få job her. Tallene viser nemlig, at udenlandske medarbejdere er en god forretning for Danmark,” udtaler Natasha Friis Saxberg.
Beregninger fra IT-Branchen viser, at udenlandske it-medarbejdere giver et markant bidrag til Danmark. I 2022 bidrog udenlandsk arbejdskraft i it-erhvervet med en værdiskabelse på omkring 14 mia. kr.
Det er også positivt, at der skrues op for flere erhvervskandidater, da det er en fin model, der naturligt skaber tættere samspil mellem erhvervslivet og universiteterne.
Der skal også lyde stor ros til, at man nu vil nedsætte et nationalt kompetenceråd, hvilket ligner den model, som IT-Branchen, IDA og Prosa foreslog for nogle år siden. Her anbefalede de tre organisationer et råd, der så på det samlede udbud af uddannelser på tværs og løbende foreslog tilpasninger i forhold til den fremtidige efterspørgsel.
Det helt afgørende for det kommende kompetenceråds succes er derfor, at det bliver et råd, der agerer også på baggrund af fremskrivninger.
Uddannelsesreformen løser ikke det største problem
Med uddannelsesreformen lægger partierne op til, at optaget på universiteterne skæres med 8% på tværs af alle uddannelser. IT-Branchen mener ikke, at dimensioneringen skal ske bredt men i forhold til de enkelte uddannelser og på baggrund af efterspørgslen i erhvervslivet.
”Det er helt forkert at gå ud med grønthøsteren og bare skære i antallet af studiepladser alle steder. Det giver god mening at skære ned de steder, hvor der er bliver uddannet til arbejdsløshed. Men indenfor f.eks. it, hvor virksomhederne skriger efter folk, giver det ikke mening, at man får færre studerende. Der er tværtimod brug for flere studiepladser,” fortæller Natasha Friis Saxberg.
Dermed løser uddannelsesreformen ikke udfordringen med at øge udbuddet på specifikke områder som it, hvor efterspørgslen er størst.
Tværtimod tegner den til at forværre situationen. Helt grundlæggende mangler dimensioneringsmodellen mulighed for, at man ikke bare kan skrue ned men også op for antallet af uddannelsespladser, der hvor der er ansøgere og stor efterspørgsel.
Manglen på dygtige it-folk bliver kun større
Danmark vil i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Det viser en analyse udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen, IDA.
71,4% af de danske it-virksomheder siger da også, at manglen på kompetence er den største barriere for vækst.
