HP fremviser DesignJet T870 og nye AI-løsninger til storformatsprint
Hjem NYE PRODUKTERHP fremviser DesignJet T870 og nye AI-løsninger til storformatsprint

HP fremviser DesignJet T870 og nye AI-løsninger til storformatsprint

Af Redaktionen

HP løfter sløret for DesignJet T870 og nye softwareløsninger til storformatsprint med kunstig intelligens i centrum.

Løsningerne er målrettet design-, bygge- og uddannelsessektorerne og skal effektivisere arbejdsgange med fokus på bæredygtighed og brugervenlighed.

HP afslører den nye HP DesignJet T870 og opdateringer til både HP Build Workspace og HP SitePrint, der alle skal styrke sammenhængen mellem digitale og fysiske workflows.

DesignJet T870: Kompakt storformatsprint

Den nye HP DesignJet T870 er en kompakt 24” storformatsprinter udviklet til arkitekter, ingeniører, undervisere og detailbranchen, hvor én printer skal kunne håndtere flere typer opgaver.

Den vejer op til 30 procent mindre end tidligere versioner, støjer mindre og er mere energieffektiv. Desuden håndterer den flere papirstørrelser, fra A4 til A1, uden behov for manuelle skift.

Printeren kan udskrive A1-tegninger så hurtigt som på 21 sekunder og benytter HP Flex Tech Ink, der giver høj præcision i både tekniske tegninger og farvemættede visuelle print.

DesignJet T870 indeholder op til 45 procent genanvendt plast og 10 procent genanvendt metal, og emballagen er helt fri for polystyren. Den kan reducere energiforbruget med op til 60 procent målt op mod tidligere versioner samt minimere blækspild ved vedligeholdelse med op til 95 procent.

Build Workspace: Fra skitse til digital CAD

HP fremviser DesignJet T870 og nye AI-løsninger til storformatsprintHP Build Workspace udvides med funktioner som mobil scanning og AI-drevet billedvektorisering, der nu kan anvendes direkte fra HP DesignJet MFP’er.

Det gør det lettere at digitalisere håndtegnede skitser og konvertere dem til CAD-filer. Vektoriseringen kan reducere manuelle opgaver med op til 80 procent, og samarbejdsværktøjer som annotation, lagdeling og fildeling giver mere effektivt samarbejde på tværs af teams og lokationer.

I 2026 får professionelle, der bruger Z-workstations fra HP, desuden mulighed for at køre vektoriseringsopgaver lokalt, som forventes at kunne gøres på cirka den halve tid i forhold til lignende cloud-baserede opgaver.

Præcision på byggepladsen med HP SitePrint

HP introducerer også et nyt SitePrint SMR-prisme – en aftagelig komponent til layout og markering af gulvafvigelser.

Løsningen er udviklet til at mindske behovet for manuel efterredigering og øge præcisionen på byggepladsen, hvilket sparer tid og reducerer fejl i de tidlige faser af byggeriet.

AI-innovationer til kontor og hjem

Udover nyhederne til storformatsprint introducerer HP også en række AI-drevne funktioner til kontor- og hjemmeprintere, herunder:

  • AI-optimeret scanning til små og mellemstore virksomheder: Automatisk billedkorrektion, smart filnavngivning og automatisk opsummering af dokumenter på e-mail.
  • Optimeret udskrivning af webindhold og e-mails, hvor AI fjerner uønsket indhold og optimerer layoutet.
  • Den nye HP Envy Photo 7200- og 7900 All-in-One-serie, der er designet til familier og kommer med både dokument- og fotoprint, bliver blandt de første modeller med HP’s AI-funktioner.
Tilgængelighed
  • HP DesignJet T870 forventes tilgængelig i Danmark i oktober 2025 fra 14.500 DKK.
  • HP Envy Photo 7230 forventes tilgængelig i Danmark i november 2025 fra 999 DKK.
  • HP Envy Photo 7930 forventes tilgængelig i Danmark i november 2025 fra 1.199 DKK.
  • HP AI-scanning forventes tilgængelig i foråret 2026.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>