Ateas fokus på bæredygtighed er blevet anerkendt på ny.
Atea er således rangeret som den førende virksomhed i it- og teknikbranchen i rapporten Sustainable Brand Index B2B, der er den største nordiske brand-undersøgelse om bæredygtighed.
”Tre år tilbage satte vi os som mål at blive brancheførende på CSR-området. Denne anerkendelse er et betydeligt skridt i den retning, og vi er naturligvis meget glade for, at markedet er bekendt med vores mange initiativer for at sikre en ansvarlig udvikling af it-branchen og samfundet i det hele taget,” siger Annette Otto, SVP, Customer Engagement, Communications & HR i Atea.
I Atea-koncernen arbejder man med CSR og bæredygtighed på en række fronter. Det gælder blandt andet det nyskabende program goITloop, hvor it-udstyr som pc’er og mobiltelefoner bliver genanvendt og genbrugt.
”Som den førende leverandør af it i Danmark og en af de førende i Europa har vi et ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling og for at trække branchen i en ansvarlig retning. Vi har fokus på bæredygtighed på tværs af hele koncernen og i alle dele af vores økosystem og arbejder tæt sammen med vores kunder og partnere om at blive endnu bedre,” siger Annette Otto, SVP, Customer Engagement, Communications & HR i Atea.