På Consumer Electrics Show (CES) i Las Vegas har Audi i år fokus på to innovative og underholdende teknologier til fremtidens in-car entertainment.
Desuden præsenterer Audi muligheden for at bestille functions on demand, der lanceres med mærkets første serieproducerede elbil Audi e-tron.
I selvkørende biler kan du bruge tiden på andet end at køre bil
Audi præsenterer banebrydende og innovative koncepter til individuel mobilitet og forbinder disse koncepter med den digitale verden. Således vil de fremtidige Audi-modeller være on-demand entertainment sfærer, der vil give brugeren en “25. time” om dagen. Audi Aicon, en 2+2-sædet fuldt elektrisk bil, er et eksempel på dette. Da bilerne vil blive endnu mere forbundne, vil de kunne tilbyde brugerne helt nye måder at bruge deres tid på, f.eks. med den næste generation af in-car entertainment. På CES demonstrerer Audi, hvordan rejsen fra A til B kan blive til en oplevelse for alle sanser.
Virtual reality på bagsædet
På messen har Audi i deres ”Audi Experience Ride” omdannet bilen til en mobil forlystelsespark. Bagsædepassagerer vil her og i fremtiden kunne opleve film, videospil og interaktivt indhold meget mere realistisk ved hjælp af virtual reality briller. Premium-mærket præsenterer en teknologi, der tilpasser virtuelt indhold til køretøjets bevægelse i realtid.
For at etablere denne nye kategori af underholdning på markedet så hurtigt og til så mange som muligt, benytter Audi en ny tilgang: Premium-mærket har været med til at stifte start-up-virksomheden holoride, hvor Audi har en minoritetsinteresse gennem datterselskabet Audi Electronics Venture GmbH, der udviklede teknologien. Desuden vil Audi licensere teknologien til holoride, der vil bruge en åben platform, som gør det muligt for bilproducenter og indholdsudviklere at oprette og tilbyde yderligere udvidede reality-formater. “Kreative hjerner vil bruge vores platform til at komme med fascinerende verdener, der gør rejsen fra A til B til et rigtigt eventyr,” sagde Nils Wollny, Head of Digital Business hos Audi og fremtidig administrerende direktør for holoride. “Vi kan kun udvikle dette nye underholdningssegment ved at have en kooperativ, åben tilgang til producenter af køretøjer, devices og indhold.”
Bilen som bevægelig biograf
Projektet “Audi Immersive In-Car Entertainment” giver masser af action, mens bilen holder stille. Teknologien tager handlingen i filmscener og omsætter den til rigtige bevægelser i bilen. Resultatet er en speciel slags biograf, hvor filmen bogstaveligt talt bevæger publikum og kan nydes med alle sanser. Seere kan også få en ide om, hvordan fremtidens bil bliver mere end “bare” en bil.
Function on demand
Til mærkets første fuldt elektriske serieproduktionsmodel, Audi e-tron, tilbyder Audi for første gang nogensinde sine kunder mulighed for at bestille funktioner efter behov (function on demand) selv efter køb af bilen. Dette åbner en helt ny form for individualisering, hvor funktioner som lysteknologi, infotainment og førerassistentsystemer kan købes i perioder af forskellig længde. Funktionerne tilkøbes direkte i bilen eller i den gratis myAudi app, der forbinder kundens smartphone med bilen, og det er så enkelt som at handle i almindelige online butikker.