Seiko er en traditionsrig japansk hightech-virksomhed, som blev grundlagt i 1881 af Kintaro Hattori.
Seiko startede som en butik, der solgte ure og smykker.
I 1892 begyndte Seiko at producere ure under navnet Seikosha. Ordet betyder udmærket håndarbejde. Senere blev navnet ændret til Seiko, som simpelthen betyder udmærket.
Og udmærket har Seikos produkter altid været. Udover ure, især armbåndsure, producerer Seiko også mikrogears, motorer, krystal oscillatorer, batterier, sensorer etc.
Verdenskendt er Seiko blevet i slutningen af 1980’erne, da de som verdens første byggede et automatisk ur med kvartsteknologi. Automatiske, eller kinetiske ure, forsyner sig selv med energi som udelukkende blev høstet fra bærerens armbevægelser.
Gennem flere århundrede var et Schweizer ur indbegrebet af præcision og kvalitet. Men Seiko Quartz tog førerpositionen og blev synonym for præcision i tidsmåling.
Armbåndsuret nægter at dø
Egentlig er et ur med analoge visere i dag en anakronisme – noget der går imod tidens strøm. Da de første ure med digitale display kom på markedet, spåede man straks undergangen af de analoge runde ure. Det modsatte er faktisk sket. Kun i den allerbilligste ende af markedet findes der stadig digitale ure.
Moderne ure er analoge udadtil, men styres af avanceret elektronik i det skjulte. De udgør den perfekte kombination af tradition og modernitet.
Seiko ure er den seneste tid igen stormet frem på det europæiske, og især på det danske, marked. Seiko ure til mænd og kvinder forener æstetik med præcision til meget rimelige priser.
Et ur er mere end bare en tidsmåler. Det er også et smukstykke og et statussymbol. Et Seiko ur er et ikon for traditionsrig stil og avanceret teknologi.
Et hjerte af sten styrer tidens løb
Alle moderne ure styres af en lille kvartskrystal. Det første kvartsur blev konstrueret allerede i 1927 af Bell Laboratories i USA. Men det var Seiko der som de første kunne implementere denne banebrydende teknologi i et armbåndsur – i 1969. Dette ur fik navnet Seiko Astron og står i dag i Deutsches Uhrenmuseum.
Først takket være fremskridt inden for transistorteknologi blev det i slutningen af 1980’erne muligt at bygge et kvartsur til en rimelig pris. Og siden er det gået stærkt.
Silicone dioxid, kendt som kvartz, har en særlig egenskab. Materialet svinger med en uhyre præcision når det bliver stimuleret med en smule elektricitet. Frekvensen er nøjagtigt på 32.768 Hz. Svingningerne kan tælles i et lille elektronisk kredsløb, som styrer en lille motor. Motoren driver viserne, og derved har vi et elektronisk ur, der kan måle tiden med en fantastik præcision.
