Boomi arbejder for en fremtid med intelligent konnektivitet og hyper-automatisering
Hjem NYHEDER Boomi arbejder for en fremtid med intelligent konnektivitet og hyper-automatisering

Boomi arbejder for en fremtid med intelligent konnektivitet og hyper-automatisering

Af Redaktionen

Med ny vision om hyperautomatiserede virksomheder arbejder Boomi for en fremtid med intelligent konnektivitet og hyper-automatisering.

En række nye lanceringer skal derved hjælpe organisationer med at skabe integrerede oplevelser og udnytte den fulde værdi af deres data.

Integrerede oplevelser opstår, når organisationer formår at forbinde al relevant data i et digitalt økosystem og skabe sammenhænge, der giver mulighed for at øge deres strategiske fordele, kundeloyalitet og kundetilfredshed. Med andre ord, når organisationer kan forbinde deres brugere med de rette data i realtid.

Men selvom integration af diverse systemer og data er mange virksomheders drøm, er det en af de største udfordringer it-chefer står overfor i forbindelse med deres cloud-strategi. Ifølge en global Boomi-undersøgelse, foretaget af Vanson Bourne, kæmper 55% af organisationer med at modernisere, transformere og innovere hurtigt nok. Innovation og transformation er derfor en vigtig brik i Boomis strategi om fremtidens hyperautomatiserede virksomheder.

Fremtidens virksomheder er hyperautomatiserede

Ifølge analysevirksomheden Gartner skal fremtidens virksomheder være enormt fleksible og bliver derfor nødt til at fokusere på at automatisere så mange processer, som overhovedet muligt, for at kunne følge med. Derfor sætter Boomi nu fokus på hyperautomatisering.

Boomi arbejder for en fremtid med intelligent konnektivitet og hyper-automatiseringHyperautomatiserede processer rækker ud over de traditionelle automatiseringer af arbejdsgange mv., og anvender kunstig intelligens og maskinlæring (AI/ML), struktureret procesorkestrering, automatisering gennem forretningsregler, hændelsesdrevet automatisering, centrale komponenter i cloudbaserede integrationsplatforme (iPaaS), automatisering af robotprocesser (RPA) og meget mere.

På nuværende tidspunkt estimerer Gartner, at mere end 56% af organisationer i gennemsnit har fire hyperautomatiserede projekter i støbeskeen, og organisationer, der ligger i spidsen, har mere end 10 projekter på tegnebrættet.

Desværre har mange virksomheder svært ved at få disse projekter fra tegnebræt til virkelighed, fordi it-afdelingerne og de komplicerede it-landskaber ikke opfylder kravene til hastighed, effektivitet og modernisering. Løsningen ligger i gode integrationsmønstre og integrationsteknologi.

”I takt med, at organisationer øger hastigheden i det kollektive kapløb om at modernisere og levere integrerede oplevelser, har behovet for at forbinde store mængder af data, applikationer, mennesker og ting aldrig været større,” siger Chris McNabb, adm. dir. hos Boomi.

”Boomi løser nogle af tidens vigtigste forretningsproblemer og ændrer den måde, hvorpå organisationer fremskynder integrationer, nedbryder datasiloer, automatiserer arbejdsgange og forbinder alle med alt, hvor som helst. Hyperautomatisering er det næste skridt i denne udvikling, og vi innoverer nu vores løsninger, så vores kunder kan innovere i morgen,” fortsætter Chris McNabb.

Nye lanceringer ved digital konference

Som en del af Boomis vision om hyperautomatiserede virksomheder løftede virksomheden ved dette års Out of This World konference d. 10. november sløret for de nyeste lanceringer:

  • Boomi Event Streams: Den digitale transformation skal forberede virksomheder til fremtiden. Men det medfører samtidig en enorm stigning i systemer, processer og enheder, der skal integreres med hinanden, så der kan skabes mening ud af de mange data, der flyder imellem dem. For at gøre integrationer hurtigere og nemmere, har Boomi udviklet Event Streams, der er en ny tjeneste bestående af en eventdreven it-arkitektur (EDA). Denne service sørger for fuld integration af eventbaserede data og øger dermed hastighed, fleksibilitet og skalerbarhed i ethvert hybridt it-miljø, uanset kompleksitet. Det giver kunderne mulighed for at opbygge og skalere på få minutter frem for dage.
  • Discover Catalog: Er et bibliotek af køreklare integrationer, såkaldte ’connectors’, der ligger til fri afbenyttelse på Boomis platform. De kan bruges som de er eller skræddersys til specifikke brugerscenarier.

Boomi har i dag 18.000 virksomhedskunder, mere end 100.000 brugere og 800 partnere.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>