Til februar 2020 sætter Bring fire nye elektriske varebiler ind i København.
Dette er bare et af tiltagene for nå målsætningen, om at blive helt CO2 neutrale i alle bygninger og køretøjer inden 2025.
Tilbage i 2018 fik Posten Norge, som Bring er en del af, de fire første store el- varebiler i Oslo og i dag har vi mere end 1200 elektriske køretøjer i koncernen. De fire el-varebiler som nu sættes i drift i København er bare de første af mange biler, siger Per Buus, Salgsdirektør, Bring i Danmark
Vi oplever at både vores kunder og modtagere, stiller krav til bæredygtighed og i højere grad efterspørger grønnere leveringsløsninger. El-varebilerne vil bidrage til, at gøre København til en endnu bedre by at bo i. I de kommende år kommer vi til at vi se på mulighederne for CO2-neutrale køretøjer mange flere steder i Danmark. Samtidig vil vi sørge for, at kunderne får den samme gode service, lige så hurtigt – bare grønnere, siger Per Buus, Salgsdirektør, Bring i Danmark
Lancering af de nye el-varebiler sker i et tæt samarbejde med MAN og CPH Electric/Region Hovedstaden. Bilerne er af typen MAN e-TGE, og vil blive benyttet af Bring til at levere pakker i centrum af København.
Tidligere har det været svært at få elektriske varebiler, som har kunne opfylde vores behov, men nu er flere leverandører kommet på markedet. I dag leverer vi allerede CO2 neutralt på Samsø, hvor vores første el-varebil kører. Samtidig har vi flere Cargo-cykler og El-scootere kørende i København. Nu tager vi endnu et stort skridt i retning af CO2-neutral distribution.” – siger Johnnie Guldbrandt, Distributionschef, Bring i Danmark.