AI-optimismen forsætter himmelflugten i 2025.
Alene herhjemme forventer virksomheder at øge AI-investeringerne med 94 procent. Det viser en ny rapport blandt it-chefer og virksomhedsledere.
Dog drypper kritiske udfordringer med efteruddannelse, datakvalitet og skalering malurt i bægeret.
AI har bestået det høje forventningspres fra 2024 og er forsat helt i centrum for danske og internationale virksomheders forretningsprioriteter. Det ses tydeligt i Lenovos seneste rapport, AInomics CIO Playbook 2025. Den er udarbejdet af det internationale analyseinstitut, IDC, og baserer sig på svar fra 620 it-direktører og beslutningstagere – heraf 50 danske.

Peter Juul Jørgensen, landechef, Lenovo Danmark
Rapporten forudser, at europæiske virksomheder vil bruge markant flere penge på AI, og at AI-andelen af it-budgettet stiger fra de nuværende 13 procent til 20 procent i år.
”Begejstringen for kunstig intelligens er stadig stor, men virksomhederne er nu nået til et punkt, hvor de må arbejde hårdt på at håndtere de barrierer, der er forbundet med en fuld implementering og integration af kunstig intelligens. For at kunne skabe vækst og løfte forretningsværdien med AI, kræver det et mix af ekspertise og de rette it-løsninger. Heldigvis ser vi, at beslutningstagere nu er klar til og gerne vil udvide deres strategi med modeller som fx AI-as-a-Service,” siger Peter Juul Jørgensen, Landechef for Lenovo Danmark.
Generativ AI driver AI-investeringerne
Med en forventet stigning på 104 procent i AI-investeringerne i 2025, viser Lenovos CIO Playbook entydigt, at europæiske it-chefer og virksomhedsledere er klar på at bruge signifikant flere penge på AI i det kommende år. Dykker man ned i rapportens danske tal er billedet næsten det samme. Her forventer virksomhederne at øge AI-investeringerne med 94 procent i forhold til sidste år.
Ser vi bredt ud over det europæiske marked, bliver udvikling og håndtering af AI-modeller (32 procent) det største investeringsområde i år. Og særligt generativ AI driver investeringerne. Alene i Danmark knytter halvdelen af AI-investeringerne sig til generativ AI, mens forudsigende og fortolkende AI-platforme står for henholdsvis 16 og 34 procent.
Dermed tyder alt på, at tidligere års bekymringer om AI-modellers kapacitetsbegrænsninger er overvundet nu, og langt flere virksomheder er parate til at gå videre med de næste faser i AI-implementeringen.
Dataudfordringer bremser udviklingen
Trods entusiasmen er der stadig sten på vejen i forhold til at realisere det fulde potentiale af AI-projekter. Respondenterne i rapporten fremhæver to centrale årsager: udfordringer med skalering af AI og dårlig datakvalitet. Derudover viser rapporten, at hver femte virksomhed (22 procent) endnu ikke har planer om at etablere en AIGRC-compliance.
For at overvinde benspændene peger respondenterne på, at især datasuverænitet og compliance samt adgang til kvalitetsdata spiller ind på en vellykket implementering. Dertil kommer uddannelse og opkvalificering af medarbejdere, samt hvor integrerbar AI’en er med virksomhedens eksisterende systemer og processer. Dermed understreger rapporten vigtigheden af et tæt samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, løsningsudbydere og medarbejdere for at skabe kompatible og effektfulde AI-økosystemer.
Hybrid infrastruktur er nøglen til AI
Zoomer vi ind på den hardware, der driver AI i virksomheder, ligger Danmark langt foran de øvrige lande i undersøgelsen, når det gælder brugen af AI-drevne pc’er til at maksimere AI-mulighederne. Her svarer hver femte danske virksomhed, at de i vid udstrækning bruger AI-drevne pc’er mod hver tiende på tværs af EMEA.
Endelig er der en voksende interesse for AI Professional Services. Her svarer 72 procent af virksomhederne i den internationale rapport, at de allerede nu undersøger eller planlægger at bruge sådanne værktøjer til at opskalere AI-initiativer.
”Trods varierende brug af AI på de forskellige markeder er det tydeligt, at langt de fleste virksomheder er forbi hype-fasen og nu bevæger sig mod fuld implementering. Næste skridt er, hvordan virksomhederne sikrer sig, at de bevarer kontrollen over datasikkerhed, håndterer personfølsomme oplysninger og overholder lovgivningen. Det betyder i mine øjne, at virksomheder med AI-vækstambitioner skal skifte præferencer i deres valg af infrastruktur til et mix af lokal og hybrid AI-hardware,” siger Peter Juul Jørgensen, Landechef for Lenovo Danmark.
Om rapporten
IDC-rapporten er bestilt af Lenovo og bygger på svar fra 620 it-chefer og beslutningstagere fra udvalgte virksomheder og organisationer over hele verden på tværs af brancher heraf 50 danske svarpersoner. Respondenterne gav indsigt i aktuelle, udbredte holdninger og tilgange til AI-anvendelse, forretnings- og IT-investeringsprioriteter, nøgleudfordringer og udgiftskrav i forhold til at accelerere den digitale forretningsdagsorden i 2025.
Download hele rapporten her.
Om Lenovo
Den globale teknologivirksomhed Lenovo har en global omsætning på 57 milliard USD og 77.000 medarbejdere, som betjener millioner af kunder hver dag på 180 markeder. Virksomheden er rangeret som nummer 217 på Fortune Global 500-listen. Med en ambitiøs vision om at levere Smartere Teknologi til Alle bygger Lenovo videre på sin position som verdens største pc-virksomhed med en omfattende pocket-to cloud-portefølje af AI-aktiverede, AI-klare og AI-optimerede enheder (pc’er, arbejdsstationer, smartphones, tablets), infrastruktur, software, løsninger og tjenester. Sammen med den digitale information og Lenovos fortsatte investering i verdensforandrende innovation, er Lenovo med til at opbygge en mere inkluderende, troværdig og smartere fremtid for alle, overalt. Lenovo er noteret på Hongkong-børsen under Lenovo Group Limited (HKSE: 992) (ADR: LNVGY). Læs mere på https://lenovo.com og StoryHub.