Årets vigtigste afgørelse: Cloud er igen inde i varmen
Hjem SIKKERHED Cloud er igen inde i varmen

Cloud er igen inde i varmen

Af Redaktionen

Så kom den endelig. Vurderingen fra EU-Kommissionen om, at USA har tilstrækkelig beskyttelse af europæernes personlige data.

Kommissionen slår således langt om længe fast, at data nu igen kan flyde frit mellem EU og USA.

”Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, og det bør løse mange af udfordringerne med anvendelsen af cloud,” udtaler chefkonsulent fra IT-Branchen, Martin Jensen Buch

Mange offentlige myndigheder har de seneste år holdt igen med brugen af cloud, fordi der har været usikkerhed om, hvorvidt anvendelse af cloud har været i overensstemmelse med de europæiske GDPR-regler. Det har skadet den offentlige sektors digitalisering og gjort, at vi har mistet en række potentielle gevinster.

Med den nye aftale er den væsentligste usikkerhed omkring anvendelsen af cloud nu blevet afklaret, og kommissionen erklærer sig tilfreds med de foranstaltninger, som USA har oprettet for at beskytte de europæiske borgere.

”Der er nok ikke tale om et punktum for sagen, og det må forventes at beslutningen vil blive prøvet ved domstolene, men der er tale om et meget klart politisk signal fra europæisk og amerikansk side om at man VIL have det her data-samarbejde til at fungere,” udtaler Martin Jensen Buch

Usikkerheden omkring cloud opstod særligt i forlængelse af Schrems II-afgørelsen, der underkendte den tidligere aftale om dataoverførsel mellem EU og USA. Den nye aftale skal nu træde i stedet for den underkendte aftale.

Ved at gøre brug af større datacentre opnår man markante stordriftsfordele, ligesom man kan dele de knappe ressourcer mellem flere aktører. Cloud vil for langt de fleste derfor betyde økonomiske besparelser, bedre sikkerhed, og mindre klimaaftryk.

”Der er i dag et stort uindfriet potentiale for cloud i den offentlige sektor. Vi håber derfor, at regeringen i kølvandet på den nye aftale vil igangsætte initiativer, der kan fremme anvendelsen af cloud i den offentlige sektor i Danmark,” udtaler Martin Jensen Buch.

Regeringens digitaliseringspartnerskab anbefalede da også i deres afrapportering fra oktober 2021, at Danmark bør være blandt de første til at udnytte nye teknologier. Her fremhæver partnerskabet især cloudløsninger som en af de afgørende teknologier.

Årets vigtigste afgørelse: Cloud er igen inde i varmen”Nu skal vi have opdateret vejledningerne, så de afspejler den nye situation, og vi håber også på et meget klart politisk signal fra regeringen om, at cloud bør være en del af løsningen for det offentlige. Ikke mindst fordi der ligger nogle helt klare sikkerhedsmæssige og grønne fordele i at anvende de professionelle cloud centre, frem for egne servere i kælderen,” slutter Martin Jensen Buch.

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>