Det er nu, du skal tænke metaverset  ind i din virksomhed
Hjem TEKNIK Det er nu, du skal tænke metaverset ind i din virksomhed

Det er nu, du skal tænke metaverset ind i din virksomhed

Af Redaktionen

Forestil dig, at du tjekker ud af dagens sidste møde, prøver en ny jakke og tager til koncert med din kæreste, alt sammen i et virtuelt 3D-univers.

Det virker på nogen som storyboardet til en sci-fi-film og på andre som hverdag.

Hvis du tilhører den første del, så læs med her, for så er du allerede håbløst bagud.

Har du hørt om metaverset? Hvis ikke, gør du det. Konsulentfirmaet Gartner forudser nemlig, at 25 procent af verdens befolkning i 2026 vil tilbringe mindst en time om dagen i metaverset til arbejde, shopping, uddannelse, sociale aktiviteter eller underholdning. Gartner vurderer i øvrigt, at omkring 30 procent af verdens organisationer vil have produkter og tjenester tilgængelige i metaverset i 2026. Der er altså en hastig udvikling i gang, og bliver man ikke en del af løsningen her, hægtes man hurtigt af.

Hos os – i en global it-virksomhed, der rådgiver og hjælper virksomheder med det, vi kalder digital acceleration – får vi allerede mange kundehenvendelser omkring, hvordan de kan arbejde med metaverset. Og meget tyder på, at det vil være klogt for mange virksomheder allerede nu at planlægge og lægge en strategi for, hvordan man vil arbejde strategisk med metaverset.

Meta-hvad-for-noget?

Men hvad er metaverset så? Groft sagt handler det om at gøre den virkelige og virtuelle verden mere sammenflettet. På den måde er platformen i det væsentlige en evolution snarere end en revolution, fordi online 3D-verdener som bekendt har eksisteret i mange år. Metaverset fik fornyet opmærksomhed, da Facebook skiftede navn til Meta for at fokusere mere på netop metaverset.

Det handler om at se på alle tilgængelige teknologier – VR, AR, realtime-3D, AI, cloud – ikke isoleret, men som en arkitektur og tænke over, hvordan man bedst gør brug af dem. For at gøre det, skal man som virksomhed overveje, hvilke scenarier der passer til netop ens forretningsområde, produkter eller tjenester, og hvordan de kan implementeres. Hvad ønsker ens kunder at opleve, og i hvilket omfang skal den virkelige og den virtuelle verden overlappe hinanden?

Er man ved at udvikle et videospil, kræver det, man har en agil tilgang og laver forbedringer løbende, mens man er i dialog med brugerne. Det samme gør sig gældende, hvis man arbejder med metaverset. Det er vigtigt at formulere en strategi, men det er umuligt at løse hele puslespillet på én gang og vide alting på forhånd.

Det er nu, du skal tænke metaverset  ind i din virksomhedEt godt råd er derfor at starte med at identificere nogle mønstre i ’puslespillet’, der skiller sig ud og forbinder brikkerne. Hold styr på dét, du erfarer, lav forbedringer og gå i det hele taget til processen med åbne øjne.

En glimrende måde at blive fortrolig med metaverset på er desuden at teste forskellige former for metaverser. Det kan man gøre ved for eksempel at hente appen Ikea Place på sin telefon.

Man kan også anskaffe et virtual reality-headset som eksempelvis Meta Quest 2, prøve platformen AltspaceVR, Puzzling Places eller Tilt Brush, gå på kunstudstilling i Colnaghi og holde et arbejdsmøde i VR. Og så kan man jo tage et spil Roblox med sine børn, det kan også være ganske lærerigt.

Det er på tide at eksperimentere og afprøve nye teknologier som augmented eller virtual reality og mulighederne for cloud, edge computing og machine learning.

Fundamentet er mange steder allerede lagt, og nu skal det tages i brug. Virksomheder skal tage fat, hvor deres kunders ønsker ligger, forberede sig på 3D i realtid og placere deres produkter på relevante platforme i god tid. Digitalisering er ikke en engangsproces, men et arbejde, der hele tiden skal drives fremad og tilpasses den nye udvikling. Mit bedste råd til virksomheder er at prøve at forstå, hvad der gør den helt store forskel med metaverse-mediet, mens der stadig er tid.

Af Mikael Engsig, Delivery Partner, Endava Nordics

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>