EET Europarts har netop indgået et samarbejde med det svenske audio brand JAYS om salg og distribution af JAYS produkter i henholdsvis Norden og Baltikum.
Aftalen gør det muligt for EET at adressere et bredt marked indenfor kategorien af hovedtelefoner og trådløse højtalere.
EET Europarts glæder sig over nu at kunne tilbyde et bredt udvalg af audio-produkter til massemarkedet. Det sker i kraft af den aftale EET netop har indgået med svenske JAYS, som producerer høretelefoner og højtalere af høj kvalitet i et stilrent nordisk design og til et særdeles fornuftigt prispunkt.
”Vi er utrolig glade for, at vi netop nu har indgået et samarbejde med JAYS om salg og distribution af deres produkter i både Norden og Baltikum. JAYS’ headphones passer perfekt ind i markedet og bidrager til, at EET kan tilbyde hovedtelefoner, som matcher den efterspørgsel, vi oplever derude. Designmæssigt appellerer JAYS til den stilbevidste kundegruppe, samtidig med at de har et yderst fornuftigt prispunkt”, siger Allan Friis, Sales Director, Retail hos EET Europarts.
Svenske JAYS, der siden 2006 har udviklet audio-produkter i form af headphones, har netop udvidet deres sortiment til også at omfatte transportable Bluetooth højtalere. Kerneværdien bag alle JAYS produkter er et kompromisløst fokus på teknik og innovativt design, og designfilosofien lægger vægt på at skabe harmoni gennem en blanding af funktionalitet og stil.
”Jays har valgt at samarbejde med EET Europarts som distributionspartner i Norden og Baltikum grundet deres solide erfaring og strategi i disse regioner. Samtidig formår EET at tilføre den værdifulde og nødvendige service og support, som skal til for at JAYS kan få en succesfuld introduktion af de nye produkter på disse markeder. Vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet”, siger Brian Larsen, Commercial Development Director, JAYS Headphones AB