Kender du det, når man sidder ved tastaturet, fokuseret og klar til at skrive, kun for at blive forstyrret af en pop-up, som fuldstændig ødelægger din koncentration?
Eller når man midt i at jonglere administrative pligter, næsten som et overraskelsesangreb, får en notifikation på sin telefon, og 30 minutter senere har man scrollet gennem hele Instagram.
Beskeder, møder, alarmer og sms’er kæmper konstant om vores opmærksomhed, og selvom både medarbejdere og arbejdsgivere er bevidste om den udfordring det medfører, er mange bekymrede for deres koncentration og dermed produktivitetsniveauet både derhjemme og på arbejdet.
Særligt julesæsonen markerer en tid, hvor fristelserne præger arbejdspladsen. For når vi går den sidste del af året i møde, er der endnu mere, der konkurrerer om medarbejdernes opmærksomhed; fra kontorudsmykning og festlige radiojingler til panik over julegaver eller planlægning af deres næste ferie. Derfor står lederne over for en kompleks opgave: at opretholde produktiviteten i en tid, hvor de udsættes for flere distraktioner end normalt, og holde medarbejderne engagerede, selv når deres energiniveau falder.
For at løse koncentrationsproblemerne skal lederne sikre, at medarbejderne er udstyret med den rigtige teknologi. Det vil ikke kun fremme deres velbefindende, men samtidig bidrage til en styrket bundlinje gennem øget effektivitet og19 produktivitet.
Så hvor skal man starte?
Støt hjernen i at yde sit bedste
“Alt bliver mere komplekst, ikke mindre komplekst, i hybridarbejde.” Sådan lød det engang fra Satya Nadella, Microsofts CEO, og jeg må sige, at jeg er enig.
Hybridarbejde giver professionelle mulighed for at arbejde hvor som helst og når som helst. Men denne nye dynamik, hvor fleksible kontorer udbredes, resulterer også i mange distraktioner og lyde, hvad enten det er en kaffemaskine, der snurrer i kontorkøkkenet, eller en vaskemaskine, der buldrer i baglokalet på hjemmekontoret. Vores hjerner er udstyret med imponerende egenskaber, men alle disse akustiske ændringer kan gøre det udfordrende for medarbejderne at forblive engagerede og yde deres bedste.
Selvom det ofte går ubemærket hen, kan hjernen blive udsat for en betydelig belastning, når den kæmper med at bearbejde lyde fra digitale enheder, særligt i støjende omgivelser som kontorer kan være. Mange tænker ikke over den skade, det kan forårsage, både på vores kognitive ressourcer, evnen til at lytte effektivt og ikke mindst på vores generelle velbefindende.
Derfor er det afgørende at ledere investerer i teknologier, der understøtter hjernen, ikke udfordrer den. Det giver medarbejderne mulighed for at yde deres bedste. Faktisk viste vores seneste rapport, at ANC-teknologier (Adaptive Noise Cancellation) kan øge brugernes effektivitet med op til 40%. Og ved at reducere den energi, vi bruger på at lytte, med op til 67% giver disse teknologier os mulighed for at forbedre vores koncentration og fokusere mere effektivt på opgaver.
Problemfrit samarbejde hvor som helst og når som helst
Vi dedikerer i langt højere grad end tidligere flere timer til hybridmøder. Ifølge Microsofts Work Trend Index Survey for 2022 var den ugentlige tid, som den gennemsnitlige Teams-bruger brugte på møder, faktisk steget med hele 252% siden februar 2020.
Under disse hybridmøder er der flere distraherende lyde fra både mennesker, laptops, højttalere, for ikke at nævne baggrundsstøj. Og hvad er resultatet? Et forstyrrende lydmiljø, der kan sætte alles koncentration på prøve.
Når man faciliterer virtuelle møder, er det essentielt, at de forløber gnidningsfrit og uforstyrret. Teknologi er i den sammenhæng en vigtig facilitator. Ledere skal sikre, at deres mødelokaleteknologi fanger alles stemmer, uanset rummets størrelse, eller antal deltagere.
Det er heller ikke usædvanligt, at møder nu starter fem minutter senere, end de er planlagt til. Årsagen er som regel ikke, at deltagerne er forsinkede, men snarere tekniske udfordringer, såsom lyd- eller kameraproblemer, der påvirker starttiden. Når møder begynder med disse udfordringer, kan det skabe et miljø, der er forstyrrende og hvor koncentrationen svækkes.
For at sikre, at medarbejderne i det øjeblik de træder ind i et mødelokale, uanset om det er fysisk eller online, har den rette teknologi til rådighed, er det nødvendigt at have en holistisk tilgang. Denne tilgang sikrer, at teknologien ikke kun er tilgængelig, men også integreret på en måde, der fremmer effektivitet og problemfri kommunikation på tværs af forskellige mødemiljøer.
Større engagement med krystalklar video
Lad os være ærlige, hvor ofte tjekker du din telefon under et hybridmøde? Det er med al sandsynlighed fordi, dit kamera er slukket, ikke sandt?
En hybrid arbejdsplads, fordrer at man integrerer løsninger, der bringer medarbejderne tættere på hinanden, da det er vigtigt, at alle teammedlemmer bidrager effektivt til møderne. I den forbindelse spiller kropssprog en afgørende rolle mens en ordentlig videoopsætning gør det lettere. Ved at investere i teknologier, der sikrer optimal rumdækning og intelligent billedkomposition, kan man begrænse distraktioner og sikre skarpt fokus under møderne.
I det moderne fleksible kontormiljø, står ledere altså over for en række nye udfordringer. De, der går op i deres virksomheds- og medarbejders fremtid, bør strategisk overveje at maksimere teknologiens potentiale for at styrke deres medarbejdere og fastholde deres engagement på lang sigt.
Skrevet af Dorthe Krogh Jensen, Vice President, Global Marketing hos EPOS