Elgiganten kommer til Frederikshavn
Hjem NYHEDER Elgiganten kommer nu til Frederikshavn

Elgiganten kommer nu til Frederikshavn

Af Redaktionen

For bare et par måneder siden kunne Elgiganten løfte sløret for nye varehusplaner i både Thisted, Haderslev, Greve og Lyngby.

Nu er elektronikkæden klar til at sætte en nål mere i landkortet. Denne gang i Frederikshavn.

Peder Stedal, adm. direktør, udtaler: ”Vi glæder os meget over at kunne afsløre vores planer for Frederikshavn. En by og et område vi længe har haft et ønske om at etablere os i. Det er også glædeligt, at vi etablerer os sammen med Sport24, som bliver vores nærmeste nabo. Med Daugaard Pedersen som bygherre, er vi overbevist om, at både vi og vores kunder kan se frem til et varehus af høj standard. Ved at nedbryde de eksisterende bygninger og bygge helt nyt, sikrer vi en optimal og ”grønnere” butiksdrift som både er energioptimeret og med et lavere CO2 aftryk”.

Elgiganten kommer til FrederikshavnMed ca. 2.000 kvadratmeter til rådighed kommer vi til at tilbyde sidste nye butikskoncept med alt fra TV og hårde hvidevarer til computere og gaming. Herudover kan vores kunder se frem til en Epoq-køkkenafdeling, hvor inspiration kan hentes, tegninger udarbejdes og nyt køkken og bryggers kan handles. Man vil også kunne finde vores nyeste Apple-shop-in-shop-koncept til vores kunder, der ønsker særlig rådgivning og reparation af deres Apple-produkter som tablets, telefoner og ure.”

Omtrent 30 ledige stillinger skal besættes hen mod varehusets åbning i slutningen af året. Peder glæder sig til at kunne slå dørene op til det nye varehus sammen med nuværende og nye medarbejdere: ”Vi er meget tilfredse med den fine beliggenhed, med indkørsel direkte fra Hjørringvej. Kunder fra Frederikshavn og omegn kan glæde sig til at møde et stærkt og bredt udvalg af kendte mærkevarer til markedets laveste priser.”

Anders Bech Mathiesen, projektudviklingsdirektør i Daugaard Pedersen, tilføjer: “På byens og projektets vegne er vi både stolte og glade over, at Elgiganten og Sport24 har takket ja til at være med. Vi har sammen med Elgiganten og Sport24 fundet den helt rette placering i Frederikshavn. Samtidig gør det nyheden endnu bedre, at vi oveni genopbygger området ved Hjørringvej med en delvist nedbrændt ejendom. Bygningerne er nu fjernet, og byggeriet starter for alvor i februar og afsluttes sidst på året.”

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>