FFW INDGÅR HISTORISK MILLIONKONTRAKT MED TYSKE ZDF
Hjem NYHEDER FFW indgår historisk millionkontrakt med tyske tv-station ZDF

FFW indgår historisk millionkontrakt med tyske tv-station ZDF

Af Redaktionen

Det danske digitale bureau FFW har indgået en rammeaftale på en flerårig millionkontrakt med Europas største tv-station, ZDF.

”Man kan sige, at vi skal flytte dem fra at være digitale, som de er i dag, til at være hyperdigitale i 2025.

FFW vil eksklusivt komme til at stå for at bygge, lancere, udrulle og vedligeholde ZDF’s digitale setup,” siger FFW’s globale CEO, Michael Drejer

Der er tale om en meget stor opgave.

FFW INDGÅR HISTORISK MILLIONKONTRAKT MED TYSKE ZDF

Michael Drejer

”Det er den største opgave i FFW’s historie. Jeg kan ikke sige hvor stor aftalen præcis er i kroner og øre, men jeg kan sige, at det er en kontrakt, der over de år, kontakten gælder, vil løbe op i et 3-cifret millionbeløb”.

Michael Drejer ser aftalen som et meget stort skulderklap.

”Når et household brand som ZDF, der i Tyskland er helt på linje med DR herhjemme, vælger os til sådan en opgave, viser det blot, hvor etableret vi i virkeligheden er og hvor store løsninger, vi er i stand til at levere.”

ZDF-teamet vokser til 50 FFW-medarbejdere

Selvom aftalen er ny, så er samarbejdet mellem ZDF og det danske digitale bureau ikke nyt.

”Vi har arbejdet for ZDF siden 2013 – blandt andet med revisionen af ZDFheutes og ZDFmediatheks apps. Samarbejdet bliver bare mange gange større, end det hidtidig har været med den nye aftale, hvor vi skal være med til at drive udviklingen og driften af adskillige digitale løsninger,” fortæller Michael Drejer.

Da den nye ordre kommer til at kræve nogle flere ressourcer, betyder det også, at FFW kommer til at skulle udvide antallet af medarbejdere markant.

“I løbet af den kommende tid vil vi øge antallet af medarbejdere, så vi kommer til at være 50 medarbejdere i vores digitale team, der alle vil være allokeret til arbejdet med ZDF.”

Succesfuldt regnskabsår 2021: 32 procents stigning i omsætningen

At have vundet den tyske opgave betyder for FFW, at et succesfuldt 2021-regnskabsår kan fortsætte: Med en stigning i omsætningen på 32 procent til 57 millioner euro har det førende digitale bureau opnået et rekordresultat.

Bureauet forventer, at succesen fortsætter i 2022. Både hvad angår omsætningsvækst, men også når det handler om medarbejdere.

”Vi forventer at udvide FFW-teamet på verdensplan fra 600 til 800 kolleger,” siger Michael Drejer.

FFW er et globalt bureau, der blandt andet hjælper virksomheder med at løfte deres digitale potentiale til nye højder ved at designe digitale platforme, der interagerer med brugernes og forretningens behov på en ny og meningsfuld måde.

FFW har tidligere leveret digitale løsninger til den amerikanske medievirksomhed NBC. I Danmark har bureauet leveret digitale løsninger til nogle af de største private virksomheder og offentlige institutioner, samt en række kommuner, blandt andet Københavns.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>