Hvordan omstiller du din virksomhed til en verden efter pandemien?
Den digitale transformation brager stadig derudaf, men iveren efter at udvikle, teste og skubbe nye systemer og applikationer ud har resulteret i et enormt pres på både it- og udviklingsafdelingerne.
Derfor vender mange virksomheder opmærksomheden mod low-code-værktøjer, for at udvide puljen af udviklingsressourcer. Ved at bruge low-code, hvor der kan udvikles applikationer og systemer med ’drag and drop’-metoden og dermed minimum brug af kode, håber virksomheder på at kunne styrke automatiseringen, strømline processer og udvikle apps, der servicerer brugere, hvis onlineadfærd har ændret sig drastisk de seneste 24 måneder.
Men trods fordelene, er low-code revolutionen stadig underlagt en række misforståelser, der sætter en stopper for udviklingsprojekterne:
Myte nr. 1: Low-code resulterer i teknisk gæld
Forsigtige it-chefer bekymrer sig om, at eksplosionen i autodidakte udviklere vil resultere i rent kaos. For selvom de fleste, der har en smule teknisk snilde kan arbejde med low-code, er der vel stadig brug for et niveau af virksomheds- og brugerforståelse? Og hvordan monitorerer, håndterer og integrerer virksomhederne de snesevis af mikroapps, der bygget på low-code platforme, med deres egne systemer?
Der findes naturligvis redskaber til datastyring, der kan bevare kontrollen, samtidig med, at man udnytter den fleksibilitet, som low-code modellen giver. Bl.a. kan robust API management sikre, at data er konsistent på tværs af applikationer, mens det tillader kontrollerede forretningsprocesser til interne stakeholders. Denne tilgang er med til at nedbryde datasiloer mellem afdelinger og systemer, og gør det derfor mere simpelt for it-afdelingerne at holde øje med udviklingen i applikationerne uden at gå på kompromis med resultaterne.
Myte nr. 2: Du kan sagtens erstatte udviklingsafdelingen med selvlærte udviklere
Low-code-platforme tilbyder et spektrum af muligheder, som spænder fra at kunne bygge simple apps til at udvikle løsninger i stor skala, der kræver integration med andre systemer. Men ekspertisen fra professionelle udviklere kan ikke undværes, når low-code applikationer skal skaleres til mere komplicerede og innovative løsninger.
Omvendt kan man via low-code slippe for at lave de mere monotone aktiviteter som dataindtastning og rapportering ved at automatisere og simplificere dette med et dashboard. Det giver i stedet udviklerne mulighed for at fokusere på at innovere og skalere eksisterende løsninger samt løse opståede problemer.
Betegnelsen “selvudlært udvikler” kan også være en smule misvisende. For selvom de måske ikke udvikler i kodningens oprindelige forstand, kan de ansatte, der betegnes som selvlærte udviklere, være avancerede Excel-brugere fra økonomiafdelingen, projektledere med ekspertise i procesværktøjer eller marketingfolk med stor erfaring med automatiseringsplatforme til kampagnehåndtering. Denne type ansatte, såvel som andre, vil sandsynligvis føle sig mere fortrolige med low-code udviklingsværktøjer, men vil ikke kunne håndtere tungere kodningsopgaver, som udviklerne stadig skal tage sig af.
Myte nr. 3: Low-code er samarbejdets fjende
Som følge af corona-nedlukningen har de fleste virksomheder ændret deres retningslinjer for hjemmearbejde. Det betyder, at flere medarbejdere bruger deres hjemmekontor. Men hvordan fastholder man en god kultur omkring samarbejde og sikrer, at folk er engagerede, når arbejdspladsen er blevet så fragmenteret?
Low-code kan sagtens bruges som en samarbejdsmetode, der samler folk frem for at isolere dem. Det kan sprede glæde ved at gøre det muligt for en bredere skare af medarbejdere at arbejde med softwareudvikling samtidig med det gør dem afhængige af hinanden – herunder it-afdelingen, der ofte i forvejen føler sig isolerede. Når medarbejdere, som ikke arbejder med it normalt, bliver en del af processen, accelererer det faktisk processen, fordi de medbringer operationelt know-how til teamet. Så low-code kan forene folk fra forskellige afdelinger og opmuntre dem til at arbejde sammen mod et fælles mål.
Det er også et kendt fænomen at applikationsudvikling ofte sker ”disconnected” fra den grundlæggende forståelse for hvilke datasæt, som er nødvendige for alle applikationens funktioner. Med low-code teknologi kan det tilsikres at applikationen udvikles med adgang til de rette data.
Myte nr. 4: Low-code-værktøjer forhindrer tilpasning
Fleksibilitet er altafgørende. Mens ’drag and drop’ metoder leverer hurtige løsninger, vil der altid være nogle virksomheders udfordringer, som bedst løses med decideret kodning.
De bedste low-code-løsninger tilbyder en API-drevet tilpasningsfunktion sammen med andre ressourcer som macros, biblioteker og scripting muligheder. Det giver de erfarne udviklere mulighed for at kode deres helt egne brugerflader og komponenter, som kan tilføjes til workflows, hvilket ellers havde ville have været bygget med low-code ’drag and drop’ metoder.
Faktum: Low-code er nøglen til digital transformation
Mens cloud computing og agile metoder er nøglen til digitale transformationsprojekter, er low-code det brændstof, der driver ovenstående og reducerer både tid og omkostninger forbundet med traditionel udvikling.
Det har aldrig været vigtigere end nu, hvor organisationer er nødt til hurtigt at reagere på det skiftende sociale og kommercielle landskab i kølvandet på Covid-19. Som eksempler kan der nævnes opgradering af systemer til onboarding, ordrebestilling, og serviceydelser.
Low-code er også ideelt i forhold til applikationer til slutbrugerne, da det giver mulighed for en bedre brugeroplevelse uden at kompromittere sikkerhed eller behovet for straks at opdatere gamle systemer.
Flere og flere aktiviteter skal flyttes online. Vi ser det indenfor alle sektorer, lige fra sundhedssektoren til detailbranchen og underholdning. Her er low-code nøglen, der kan åbne døren til digitale oplevelser, som afskiller dem fra konkurrenternes.
Man kan sagtens løse komplekse udfordringer med simple værktøjer.
Af Linda Lindborg, salgsansvarlig for Boomi i Danmark
