På globalt plan findes der ca. 14,4 milliarder forbundne enheder.
Det dækker over en bred vifte af produkter lige fra tilsluttede elmålere til smarte lyskilder.
De mange forbundne enheder har gang på gang været påtalt for den manglende datasikkerhed og for forbrugernes risiko for at deres (ofte meget) personlige data lækkes.
I anledning af World Data Protection Day den 28. januar giver Netatmo, der er et fransk smart home-brand, et par tips til, hvordan brugere kan blive bedre til at beskytte deres data. Et af Netatmos grundlæggende principper bygger nemlig på beskyttelse af privatlivets fred gennem konceptet ”Privacy by Design” for at sikre, at brugernes privatliv er sikret lige fra designfasen.
Skab stærke adgangskoder
Adgangskoden er et af de bedste steder at starte for at beskytte data. De fleste af os ved efterhånden, at en stærk adgangskode består af både store og bogstaver, tal og symboler – og i langt de fleste tilfælde bliver vi også advaret, når adgangskoden ikke opfylder disse krav og guidet til at finde på en stærkere adgangskode. Men det er dog vigtigt at tage yderligere forholdsregler. F.eks. er det vigtigt at skifte adgangskode, når man bliver advaret om et læk – faktisk kan det også være nødvendigt at skifte selve brugernavnet til ens login.
I Netatmos apps er der en hel fane dedikeret til sikkerhed, hvor brugeren hurtigt kan skifte adgangskode eller øjeblikkeligt logge ud af alle enheder. Derudover er det vigtigt at anvende unikke adgangskoder til hver af de tilsluttede tjenester i hjemmet samt lagre dem i en sikkerhedsgodkendt adgangskodeadministrator.
Vær sparsom med data
Når man som bruger tilmelder sig en tjeneste, så overlader man en vis mængde personlige data til tjenesteudbyderen. I Europa er virksomheder forpligtede til at overholde den generelle persondataforordning (GDPR), der har til formål at minimere indsamlingen af data og at informere brugeren om formålet med indsamlingen af data.
Af samme årsag er det vigtigt, at brugeren tager fordel af netop denne lovgivning og tager et kig på de betingelser, der listes, når man er i gang med at sætte en app op. Hvad er formålet med de personlige oplysninger, som brugeren giver virksomheden lov til at bruge? Det gør det nemmere at skelne mellem dem, der er nødvendige og dem, der blot er for virksomhedens egen interesse.
For at sikre, at brugerens privatliv bliver respekteret, så har Netatmo et grundlæggende princip, kaldet ”Privacy by Design” – det betyder, at lige fra designfasen af produkterne og de tilhørende apps, sikrer Netatmo, at mængden af indsamlede personlige data holdes til et minimum.
Netop af samme årsag indsamler Netatmo kun de data, der er nødvendige for, at produkterne fungerer korrekt. Personlige data såsom fornavn, efternavn, alder eller adresse er derfor ikke påkrævet ved oprettelsen af en Netatmo-konto.
Hold alle enheder opdaterede
Det er vigtigt at sikre, at enheder og apps altid har den nyeste opdatering. Det giver nemlig ikke kun de nyeste funktioner, men sikrer også et optimalt sikkerhedsniveau på enheden. Derfor er det en god idé ofte at tjekke producenternes hjemmesider for at se, om der er nye opdateringer – eller kontrollere status for opdateringer på telefonen.
Netatmo opdaterer regelmæssigt – helt automatisk og gratis – softwaren til produkterne, både ældre og nyere produkter.
Vær opmærksom på data, der lagres i skyen
Der er en række spørgsmål, der er værd at stille, når man som bruger forbinder en smart enhed til hjemmet. Det vigtigste er brugen af skyen – for hvad sker der med de indsamlede oplysninger, der ligger i skyen? Hvordan er transmissionen krypteret? Det er især brugere med indendørs eller udendørs sikkerhedskameraer, der er særligt følsomme over for beskyttelsen af deres videodata.
For at sikre privatlivets fred, gemmer Netatmos kameraer videoer lokalt på et medfølgende microSD-kort. Derudover er kortet krypteret, hvilket sikrer et endnu højere niveau af beskyttelse af indholdet. Når der opstår en usædvanlig hændelse, sendes et billede af situationen til Netatmos servere og bliver hentet ned på brugerens telefon. Netatmo krypterer derefter kommunikationen mellem servere, produktet og telefonen, så informationen er beskyttet og ikke kan læses af en mulig hacker.
Desuden anvender Netatmos kameraer ansigtsgenkendelsesteknologi til at skelne mellem ansigter. Derfor bliver alt liv i huset hverken optaget eller gemt i modsætning til andre sikkerhedskameraer, der registrerer enhver bevægelse. Udover ansigtsgenkendelse kan brugerne af Netamos kameraer desuden også vælge mellem præferencer, så der f.eks. kun bliver optaget, når kameraer registrerer et ukendt ansigt, men deaktiveres når det er et velkendt.